Programmet dag for dag:
Dag 1: København-Kangerlussuaq
Efter busopsamling på Lolland-Falster tidligt om formiddagen sætter vi kurs mod Kastrup, hvor vi klokken 15.00 flyver med Air Greenland til Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord). Her ankommer vi midt på eftermiddagen nemlig klokken 15.40. (Der er 4 timers tidsforskel på Grønland og Danmark). Straks efter ankomsten kører vi i bus til havnen, en køretur på cirka 12 kilometer. I havnen venter de skibe, der skal sejle os ud til vores hjem de næste 12 dage, krydstogtskibet "Fram". Når alle er kommet om bord, begynder eventyret, og vi sejler ned ad fjorden, som er 180 kilometer lang.
Dag 2 - På havet
Dagen i dag tilbringes påhavet. Vi sejler langs kysten, gennem strædet mellem Manlitsoq og Grønland. Turen byder på fantastiske naturoplevelser blandt de høje bjerge. I løbet af dagen introduceres vi for det team af guider, der skal følge os de næste mange dage. Der bliver holdt informationsmøde, hvor rejselederne fortæller om de forskellige steder, vi anløber, og fortæller om de ting, vi skal se ved hvert anløb.
Flere er guiderne er lokale, blandt andre Stig Rømer Winther, som har tilbragt mange år i Grønland. (læs mere i faktaboks)
Dag 3 - Nuuk
I dag besøger vi Grønlands travle hovedstad, Nuuk. Byen ligger på et næs, og bag byen er der dybe fjorde, der er rent eldorado for både lystfiskere og sejlere. Det er blandt fjeldene ved Godthåbsfjorden, at nogle af klodens ældste dannelser findes. En stor del af fjeldene er 2-3000 millioner år gamle. I den ældste del af klippen er der fundet de ældste, kendte tegn på liv på Jorden.
Vi lægger ud med at besøge Nationalmuseet, der har til huse i nogle af de gamle bygninger ved kolonihavnen. Museet byder på store udstillinger om Grønlands fortid og kulturhistorie. Blandt andet skal vi se berømte mumier, som blev fundet ved Qilakitsoq. Herefter besøger vi Vor Frelsers Kirke, der blev opført i 1849. Kirken havde oprindeligt en løgkuppel, men den blev udskiftet med det nuværende kobberbelagte pyramidetårn i 1884. Den var oprindeligt opført i mursten, men i begyndelsen af 1900-tallet blev stenene erstattet med træplanker. Tårnuret stammer i øvrigt fra Østerport Station i København.
Vi sejler videre gennem Godthåbsfjord. Fra juni til oktober er der gode muligheder for at se nogle af havenes akrobater, pukkelhvalerne. Denne sejltur gennem fjorden byder på en fantastisk udsigt over Nuuk, bjerget Sermitsiaq og omliggende øer.
Turen er inkluderet i rejsens pris.
Dag 4 - Ivittuut
I dag skal vi besøge den gamle mineby Ivittuut. Byen, hvis navn betyder "det græsrige sted", er en tidligere mineby. I årene 1854-1968 brød man her det værdifulde mineral, kryolit". Det blev til i alt 3,5 millioner tons, inden brydningen blev indstillet. Byen spillede en vigtig rolle under Anden Verdenskrig, men byen uddøde, da brydningen blev indstillet, og siden 2000 har der ikke været faste beboere. Vi besøger museet, der åbnde i 2006.
Turen er inkluderet i rejsens pris.
Dag 5 - Narsaq
Byen har, som de fleste grønlandske byer, fået navn efter sit udseende eller beliggenhed. Narsaq betyder "slette" på grønlandsk, og byen ligger smukt på en slette foran det 685 meter høje Quqqarsuaq fjeld. Arkæologer mener, at Erik den Røde tilbragte vinteren 982 i nærheden af Narsaq. Narsaq er med sine godt 1.700 indbyggere en storby sammenlignet med bygderne. Den fik først status som by i 1959. Hovederhvervet hos befolkningen er fiskeri og fårehold, og i september kører lammeslagteriet, hvor fåreholdere fra hele Sydgrønland får slaget deres lam.
Turen er inkluderet i rejsens pris.
Dag 6 - Qaqortoq
Qaqortop eller Julianehåb er Sydgrønlands største by med cirka 3.500 indbyggere. Byen er opkaldt efter daværende enkedronning Juliane Marie. Vi besøger byens enestånde udendørs kunstgalleri, som er hugget ind i klipperne. Projektet "Sten og Menneske" blev til i sommeren 1993 og 94, hvor 18 kunstnere fra de nordiske lande arbejdede sammen om at forvandle byen til et udendørs galleri. Der findes nu 31 skulpturer rundt om i byen.
Turen er inkluderet i rejsens pris.
Dag 7 - Nanortalik
Nanortalik betyder "bjørnestedet", fordi der jævnligt kommer med isbjørne med storisen ned langs østkysten. Netop storisen i området er en fantastisk oplevelse. Byen har flere gange været omtalt i medierne, blandt andet i forbindelse med fremstillngen af vielsesringene til kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, da guldet til vielsesringene stammer fra byens guldmine. Vi besøger byens frilandsmuseum, der består af adskillige bygninger med forskellige udstillinger. I bådehuset kan man blandt andet se en kopi af verdens ældste konebåd, hvis skelet blev fundet af Eigil Knuth i 1948 i Nordøstgrønland. Båden skønnes at være fra 1440. Kopien er bygget på Vikingeskibsmuseet i 1980.
Her bliver er også lejlighed til at smage kaffe-mik, som er en gammel grønlandsk tradition i forbindelse med at invitere gæster til fest. Vi skal også se folkedans, og i kirken skal vi høre et grønlandsk kor synge. Vi læner os tilbage og nyder tonerne fra salmerne, mens vi lader indtrykkene fra Grønland fæstne sig.
Dag 8 - På havet
Hele dagen på havet. Undervejs skal vi høre et foredrag om den berømte danske polarforsker Eigil Knuth, som har spillet en meget væsentlig rolle for de første bosættelser i Østgrønland i midten af forrige århundrede. Det er også i dag, vi har store chancer for se de store isbjerge komme flydende forbi.
Dag 9 - På havet
Vi fortsætter vores sejltur langs kysten. I løbet af dagen passerer vi Skjoldungen, stedet som i århundreder blev brugt til jagt. Om eftermiddagen er der foredrag om den danske polarforsker Peter Freuchen, som sammen med Knud Rasmussen var på ekspedition i mest øde egne af Grønland i begyndelsen af 1900-tallet.
Dag 10 - Tasiilaq
Vi ankommer til Tasiilq om morgenen. Det er den største af de to byer på Østkysten. I 1970 blev byen raseret af en Peteraq, en østgrønlandsk orkan. Byen blev så ødelagt, at man overvejede, om man overhovedet skulle genopbygge den. Men det blev den, den østgrønlandske hovedstad med sin naturhavn og kulørte træhuse under de enorme fjelde.
Vi besøger den femkantede kirke, som er opført i 1984, og vi besøger også en fanger, som fortæller om sine slædehunde, udflugten slutter ved Turistinformationen, hvor vi skal se et show med grønlandsk trommedans.
Vi vender tilbage til skibet sidst på eftermiddagen og sætter kursen mod Island.
Turen er inkluderet i rejsens pris.
Dag 11 - på havet
I dag sejler vi gennem storisen, de store isplader som kommer drivende fra Nordpolen. Er vi heldige, kan vi se sælerne ligge og nyde livet ovenpå isen. Er vi rigtig heldige, får vi måske øje på verdens største landrovdyr - isbjørnen.
Dag 12 - ankomst til Reykjavik
Krydtogtet nærmer sig sin afslutning efter 11 fantastiske dage rundt langs Grønlands kyst. Vi ankommer til Reykjavik klokken 9 om morgenen. Her venter bussen, som kører os
til Keflavik Airport. Klokken 13.15 letter vi mod København, hvor bussen transporterer os til Lolland-Falster med kufferten fuld af rejseoplevelser om isfjelde, kajakker, græssende får, kælvende bræer, moskusokser, isbjerge, kort sagt Grønland. Vi forventer at lande i Kastrup cirka klokken 18.15.
Kahytstyper:
Uspecificeret standard dobbeltkahyt 22.300 pr. person (normalpris fra 31.500-42.600)
Uspecificeret dobbelt minisuite 30.800 pr. person (normalpris fra 51.100-62.300
Uspecificeret dobbelt suite 34.300 pr. person (normalpris fra 74.800-89.700)
Der er eget bad og toilet i alle kahytter.
Det er med i prisen:
- Bustransport Lolland-Falster/Kastrup t/r
- Informationsmøde forud for afrejse
- Klub FT rejselederservice
- Flyrejse Kastrup/Kangerlussuaq, Reykjavik/Kastrup
- 12 dages cruise
- Helpension om bord på skibet
- Udflugter i henhold til program
- Bidrag til Rejsegarantifonden
- Transfers fra lufthavn til skib og fra skib til lufthavn
- Skatter og afgifter
- Havneafgifter
Det er ikke med i prisen:
- Afbestillingsforsikring
- Tillæg for enkeltkahyt 50 procent
- Drikkevarer
- Andet der ikke er nævnt i programmet
- Rejseforsikring
Tilmelding:
Tilmelding til denne rejse kan ske til Klub FT mandage og tirsdage mellem 19 og 20 på telefon 23 46 20 00.
Klub FT rabat
På denne tur giver vi 150 kroner i Klub FT rabat til abonnenter. Rabatten fratrækkes abonnementsopkrævningen efter rejsens gennemførelse. Hvornår det sker, afhænger af abonnementstype.
Stig Rømer Winther var i 10 år administrerende direktør for Grønlands Turist- og Erhvervsråd, og dermed den øverste ansvarlige for både turisme og erhvervsudviklingen i Grønland. Stig har et indgående kendskab til hele Grønland og befolkning gennem utallige rejser i hele landet gennem sine 10 år i Grønland. Så er der nogen, der kender Grønland - og de mange smukke steder - så er det Stig.Stig gennemførte i februar 2000 en 5 uger lang slædeekspedition på tværs af Grønland - fra Sisimiut i Vest til Isortoq i Østgrønland. Det er den tidligste krydsning af indlandsisen nogensinde.
Stig Rømer Winther kommer oprindelig fra Lolland, hvor han, inden han i 1998 flyttede til Grønland, var direktør for Destination Lolland-Falster. Stig er gift med Ida Lund Winther, og sammen har de Clara på 4 og Asbjørn på 2 år. Familien bor i dag på Vestlolland, men har stadig en tæt kontakt til Grønland.
Stig deltager sammen med sin hustru på hele dette krydstogt og vil undervejs underholde med sin store viden om landet.