Paramedicinere i flere ambulancer på Lolland-Falster
Foto: Per Houby
Per Houby
Landets bedste dækning med paramedicinere.
Region Sjælland har netop opgraderet ambulancerne på Lolland-Falster med paramedicinere på yderligere to af de syv døgnbemandede enheder.
Dermed kører der en paramediciner ud på seks af syv ambulancer. Ifølge Region Sjælland er Lolland-Falster nu det område i hele Danmark, hvor der er flest paramedicinere per indbygger.
Regionsrådsformand Jens Stenbæk er stolt af beredskabet. I en region, hvor borgerne bor meget spredt, stiller det ekstra store krav til regionen om at drive et fintmasket net af ambulancer og akutbiler.
Der er også paramedicinere på de akutbiler, som skal supplere ambulancerne. To af dem kører ud fra Nakskov og Maribo.
Herudover er der etableret et system med nødbehandlere, som er deltidsbrandmænd der har fået en supplerende uddannelse. De bliver afsendt, hvis der er lang køretid for ambulancerne.
Over det hele svæver akuthelikopteren med base i Ringsted og bemandet med læge og paramediciner. Siden nytår har den også fløjet patienter i døgnets mørke timer.
Og endelig er der på de fleste øer uddannet frivillige 112-akuthjælpere, som kan yde livgivende førstehjælp.
- Vi ved, at en hurtig indsats kan betyde forskellen på liv og død eller give patienten bedre chance for at komme sig, siger Region Sjællands præhospitale chef, Benny Jørgensen.
- Med den seneste opgradering af beredskabet på Lolland-Falster og en genrelt meget god responstid, kan vi også håndtere større ulykker, siger han.
I gennemsnit er hjælpen fremme på syv minutter og 26 sekunder i hele regionen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker