Hvert år kommer et stort antal børn og unge til skade i forbindelse med nytårsaften. Sidste år måtte 231 personer på skadestuen med fyrværkeriskader. Knap halvdelen af dem var under 18 år.
I Region Sjælland var der sidste år 28 fyrværkeriskader
Det er det laveste antal skader i regionen siden 1995. Samtidig var kun hvert fjerde fyrværkerioffer under 18 år. Dermed er Region Sjælland den region i landet med færrest tilskadekomne børn og unge.
Det skulle være en festlig aften, men hvert år får nytårsaften alvorlige konsekvenser for et stort antal børn og unge. Sidste år kom 103 børn og unge i aldersgruppen 0-17 år til skade i forbindelse med nytårsaften, og i gennemsnit har halvdelen af de skadesramte de seneste fem år været under 18 år.
Det er dog ikke kun dem, der fyrer krudtet af, som risikerer at komme til skade. De sidste ti år har ca. halvdelen af alle tilskadekomne været tilskuere eller personer, der tilfældigvis passerede fyrværkeriet - og sidste år var ingen undtagelse.
- Tallene viser, at også tilskuerne skal være meget opmærksomme på at bære sikkerhedsbriller og holde god afstand til fyrværkeriet. Her har de voksne et særligt ansvar for børnene, som jo ofte kigger på, når f.eks. far fyrer af, siger Charlotte Kryger, seniorrådgiver i Sikkerhedsstyrelsen.
Sidste år faldt antallet af fyrværkeriskader i Region Sjælland til 28 skader mod 42 året før. Det er det laveste antal skader i regionen siden 1995. Kun syv af de 28 tilskadekomne var under 18 år. Dermed adskiller Region Sjælland sig fra landets øvrige regioner ved at have langt færre fyrværkeriulykker blandt børn og unge. Det kan bl.a. skyldes kommunernes forebyggende indsats.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde