Pensionskasser investerer milliarder i byggeri
De store pensionsselskaber vil i de kommende år investerer milliarder i nybyggeri.
Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri.
Pensionsselskaberne har i de senere år investeret flere penge i nye boliger, nye erhvervsbygninger og nye institutionsbygninger.
I 2012 har pensionsselskaberne besluttet at investere for i alt 11,3 milliarder kroner i nye bygninger forskellige steder i landet, viser opgørelsen, der er foretaget på grundlag udmeldinger fra selskaberne.
- Det stor betydning for byggebranchen, at pensionskasserne investerer i nybyggeri, siger Dansk Byggeris administrerende direktør, Lars Storr-Hansen.
Både boligbyggeriet og erhvervsbyggeriet er mærket af lavkonjunkturen.
Investeringer i nybyggeri for en milliard kroner giver arbejde til 1500 håndværkere, funktionærer og selvstændige i et helt år.
Det er knap 900 arbejdspladser i byggebranchen og godt 600 arbejdspladser i erhverv, som leverer varer og tjenester til byggeriet.
- Jeg glæder mig over, at pensionskasserne i stigende grad er begyndt at investere i Danmark og ikke kun i udlandet. Det er vigtigt for hele samfundsøkonomien, siger Lars Storr-Hansen.
Pensionskasserne investerer særligt i kvalitetsbyggeri, der lever op til fremtidens krav om lavt energiforbrug og grønne, bæredygtige elementer som eksempelvis solceller.
De er også opmærksomme på, at fordi der ikke bliver bygget meget nyt i øjeblikket, så kan det med tiden føre til mangel på de moderne kontorejendomme, som de i øjeblikket investerer i.
En anden fordel for pensionskasserne er, at faldet i byggeaktiviteten betyder, at det er blevet billigere at bygge, mener Dansk Byggeri./ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet