Pensionskasser vil kaste milliarder i broer og tunneler
Fem af Danmarks største pensionskasser - ATP, PFA, PensionDanmark, PKA og Sampension - tager nu selv initiativ til at få sat gang i store infrastrukturprojekter i offentlig-privat partnerskab, også kendt som OPP-projekter.
Dermed bliver der for alvor sat skub i ambitionerne om at få pensionskassernes mange milliarder med til at finansiere offentlige infrastrukturprojekter som broer og tunneler, skriver Berlingske.
De fem pensionskasser er de største investorer i Danmark med en samlet pengetank på op mod 1700 milliarder kroner. Mere end rigeligt til at realisere en Kattegatforbindelse eller en havnetunnel i København.
De fem selskaber har ifølge Berlingske iværksat et udredningsarbejde, hvor den planlagte københavnske havnetunnel mellem Nordhavn til Amagermotorvejen inddrages som testeksempel.
Samarbejdet bliver samtidig et stort comeback for den fyrede Dong-topchef Anders Eldrup, der sammen med den tidligere Nordea-direktør Peter Schütze skal stå i spidsen for initiativet.
Ifølge Henrik Heideby, som er administrerende direktør for landets næststørste pensionsselskab, PFA, kan initiativet munde ud i, at der etableres et fælles selskab sammen med andre aktører som for eksempel rådgivende ingeniørvirksomheder.
Ikke alle i pensionssektoren er dog begejstret for OPP-projekter. Blandt disse er Nordea Liv og Pension, der fremhæver, at staten kan låne penge langt billigere end hos pensionsselskaberne, som blot er ude på at sikre sig høje afkast.
Anders Eldrup afviser, at pensionskasserne går efter at sikre sig en "overnormal" profit.
- Pensionsselskaberne skal overtage en del af risikoen ved projekterne fra staten som modydelse for et højere afkast, siger Anders Eldrup til Berlingske.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde