Pensionskunder bliver afhængige af aktier
Mere end en million danskere vil de kommende måneder kommer under massivt pres for at sige farvel til de sikre afkast på deres pensionsformuer, som pensionsselskaberne ellers har garanteret dem. Det skriver Jyllands-Posten mandag.
En aftale mellem pensionsbranchen og økonomi- og erhvervsminister Ole Sohn (SF) vil betyde, at op imod 90 procent af alle pensionsordninger om få år vil få afkast, som kun vil være bestemt af udviklingen på aktiemarkederne.
Det forudser topchefen for Nordea Liv & Pension, Steen Michael Erichsen, over for avisen.
For den enkelte kunde indebærer det en mulighed for et betydeligt større afkast. Men samtidig indebærer det en risiko for massive tab, hvis bunden går ud af aktiemarkederne.
Hidtil har pensionsordninger med garanti for mindsteafkast på for eksempel 2,5 procent årligt ellers været danskernes mest foretrukne pensionsform.
Men de historisk lave renter har gjort det stadig sværere for selskaberne at leve op til disse garantier.
Derfor har selskaberne i aftalen forpligtet sig til at forsøge at overtale så mange pensionskunder som muligt til at flytte til markedsrenter.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde