Det sviende valgnederlag har ikke fået Kristendemokraterne til at ligge stille og slikke deres sår.
Blot få timer efter, at det stod klart, at partiet ikke kommer i Folketinget i denne omgang, ligger en blanket klar, som ivrige kristendemokrater kan printe ud for at samle underskrifter nok til at gøre partiet opstillingsberettiget til næste valg.
- Det er selvfølgelig for at vise omverdenen, at nu har vi tabt det her slag, men der ligger et nyt forude, siger Per Ørum Jørgensen.
Som spidskandidat måtte han sande, at det kun lykkedes at sikre partiet 0,8 procent af stemmerne, langt fra nok til at sende partiet til Christiansborg.
Selv om Kristendemokraterne snart kan være at finde på gaden bevæbnet med underskriftslister til næste folketingsvalg, så er partiets fokus i første omgang på kommunalvalget i 2013. Kristendemokraterne har i dag otte kommunalbestyrelsesmedlemmer, og målet er at få flere ved næste valg.
- Der er kommet mange nye, unge kandidater med i partiet, og det bliver med udgangspunkt i dem, vi går til kommunalvalg. Vi er et landsdækkende parti og har været det i 41 år, fastslår Per Ørum Jørgensen.
Kristendemokraterne har under valgkampen rundet 2500 medlemmer, oplyser Per Ørum Jørgensen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde