PFA jagter direktør til ny bank
PFA Pensions øverste chef, Henrik Heideby, bruger i øjeblikket en del tid på at afholde jobsamtaler i jagten på en bankdirektør til pensionsselskabets kommende bank, skriver Jyllands-Posten.
PFA Pension er dermed inde i den afgørende fase, før filialdørene går op for første gang.
- Ja, vi regner med at have fundet den rigtige person inden for en god måned. Vi har haft et rekrutteringsbureau til at hjælpe os med at finde de rigtige kandidater og afholder i øjeblikket jobsamtaler med dem, siger Henrik Heideby, adm. direktør i PFA Pension.
En del personer i PFA Pension er allerede i fuld gang med forberedelserne. Gruppen går internt under navnet PFA Udbetaling, fordi det er kunder, som skal have deres pension udbetalt fra selskabet, som er målgruppen for den kommende bank.
- Vi vil gerne beholde kunder lidt længere tid i stedet for bare at sætte pengene ind i en anden bank. Men der bliver ikke tale om, at vi skal til at konkurrere med de eksisterende banker om de almindelige bankkunder. Så vidt jeg er orienteret, er der banker nok her i landet, siger Henrik Heideby.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde