Det kan godt være, at Dansk Folkeparti må sluge et valgnederlag og et farvel til Lars Løkke Rasmussen som statsminister. Men for partiformand Pia Kjærsgaard blev valget igen en stor personlig succes.
I Sjællands Storkreds napper Pia Kjærsgaard ikke mindre 45.983 personlige stemmer. Det er kun få tusinde stemmer færre end i 2007, hvor hun var nummer to på ti listen over flest stemmer.
Det er dog ikke nok til at forhindre, at Dansk Folkeparti mister et enkelt mandat i kredsen.
Med sig i det nye Folketing tager partiformanden med stor sandsynlighed de nuværende medlemmer René Christensen, Karin Nødgaard og Liselott Blixt.
De Konservatives elendige valgresultat koster også et mandat i Sjællands Storkreds. Det ene som er tilbage, sikrer tidligere økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen sig sikkert foran folketingsmedlem Helle Sjelle.
Det må dog være et skuffende valg for Brian Mikkelsen, der trods sine mange år som højt profileret minister endnu en gang fået et skuffende antal personlige stemmer.
Han har fået 4850 stemmer mod mere end 6000 ved valget i 2007.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde