Politiet jagter røver i Sakskøbing
Foto: Arkivfoto
Arkivfoto
Politiet leder efter en mand, der fredag aften begik væbnet røveri mod Rema1000.
Klokken 19.39 fredag aften fik ekspedienterne i Rema1000 i Sakskøbing sig en væmmelig oplevelse. En mand kom ind i butikken med et tørklæde trukket op over munden og en kasket på hovedet. Han truede ekspedienterne med en kniv og krævede penge, hvorefter han løb ud af butikken.
Ifølge Folketidendes kilder fik røveren ikke penge ud af sit forehavende, da han måtte tage flugten på grund af uventet modstand.
Ordensmagten leder nu med lys og lygte efter røveren, og hører meget gerne fra vidner, der har set, hvor han løb hen - eller andre, som måske ved, hvem han er.
Manden beskrives som mellem 20 og 25 år. Han var solariebrun og af etnisk dansk oprindelse. Han bar jeans med hængerøv og en dynejakke i flere farver, hvoraf grøn var den dominerende.
Manden havde desuden et tørklæde om halsen, som var trukket op foran munden.
Tip til politiet kan gives på telefon 1-1-4.
Læs mere om det dramatiske røveri i Folketidende mandag.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde