Det sker blandt andet for at vurdere, hvorvidt bestyrelsen i det omtumlede energiselskab har den rette sammensætning, og om bestyrelsens arbejdsgange fungerer hensigtsmæssigt.
Meningen er, at man vil hyre et uvildigt konsulentfirma til at stå for undersøgelsen for dermed at undgå, at bestyrelsen blot peger på et firma, som det selv har tilknytning til.
Dermed synes det at være udelukket, at Dong-formand Fritz Schurs foretrukne headhunter, Egon Zehnder, vil få tilbudt at stå for opgaven.
Både Enhedslisten og Dansk Folkeparti hilser en eventuel evaluering velkommen.
Finansordfører fra Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl understreger, at en uvildig evaluering af Dong-bestyrelsen ikke skal grunde i manglende tiltro til de enkelte medlemmers kompetencer.
- For os er det helt afgørende at se på sammensætningen i bestyrelsen og sikre, at de enkelte medlemmers stærke kompetencer supplerer hinanden.
- Vi anfægter ikke den enkeltes faglighed, men set i lyset af den store debat om Dong mener vi, det kan være en fordel at undersøge, om bestyrelsens arbejde kan optimeres yderligere, siger Thulesen Dahl til Jyllands-Posten.
Formand for Dongs bestyrelse Fritz Schur kender ikke til ønsket om en undersøgelse af bestyrelsen.
- Men jeg kan forsikre, at Dong Energys bestyrelse er særdeles professionel, hvilket ansættelsen af Henrik Poulsen jo er et meget godt bevis på, siger han til Jyllands-Posten og henviser dermed til Dongs nye administrerende direktør.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde