Praktikaftaler sætter bundrekord
Foto: Thomas Borberg. Polfoto, arkivfoto
Thomas Borberg. Polfoto, arkivfoto
Unge på erhvervsskolerne, der er i gang med en uddannelse som for eksempel tømrer, kok eller sosu-medhjælper, må måned efter måned finde sig i, at antallet af praktikpladser falder.
Fra marts 2015 til marts 2016 er antal elever med en uddannelsesaftale med en virksomhed faldet fra 71.691 til 67.680, viser nye tal fra Undervisningsministeriet. Det skriver Fagbladet 3F.
Det er et fald på seks procent, og det ærgrer forbundssekretær i 3F, Søren Heisel.
- Der er historisk ikke indgået færre uddannelsesaftaler på et år, end der blev indgået fra marts 2015 til marts 2016. Det er især SOSU uddannelsesområdet, der svigter med nedgang i praktikpladser, siger han.
Udviklingen indenfor de sidste tre måneder i antal indgåede uddannelsesaftaler ser endnu værre ud. Her ses et fald på hele 11 procent.
Hos Dansk Byggeri er man heller ikke begejstret for den nedadgående kurve.
- Det er ærgerligt og bekymrende, at der ikke bliver indgået flere praktikpladsaftaler - især fordi beskæftigelsen jo er steget. Men det er et tema her under trepartsforhandlingerne, og jeg håber, at der bliver skabt nogle incitamenter, der kan medvirke til, at der bliver oprettet flere praktikpladser, siger underdirektør Louise Pihl, der samtidig understreger, at der er sket en vækst i antal praktikpladser indenfor bygge og anlæg.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde