Dong's bestyrelsesformand, Fritz Schur, hyrede ellers i begyndelsen af marts advokatfirmaet Norrbom Vinding til at undersøge sagen, men blandt flere partier har der været udbredt skepsis om, hvorvidt undersøgelsen er uvildig.
Det siger centrale kilder til Politiken.
Derfor har partierne bag den politiske aftale om Dong - alle minus Enhedslisten og Liberal Alliance - skubbet på for at få Schur til også at engagere Kammeradvokaten, advokatfirmaet Poul Schmith.
- Der har været et politisk ønske om, at Kammeradvokaten blev inddraget, bekræfter Dong's kommunikationschef, Karsten Anker Petersen, over for Politiken.
Han oplyser, at Dong's bestyrelse har bestilt en såkaldt second opinion hos Kammeradvokaten for at få flere øjne til at granske det omfattende materiale.
Ifølge Politikens oplysninger blev ønsket fremsat allerede 13. marts, da forligspartierne blev orienteret om sagen af Fritz Schur.
Også finansminister Bjarne Corydon (S), der varetager statens aktiepost i Dong og flere gange har bakket op om Schur, ønskede ifølge en kilde at få Kammeradvokatens indspark, skriver Politiken:
- Partierne og finansministeren har i fællesskab ønsket, at Kammeradvokaten kom med en "second opinion", siger kilden til Politiken og fortsætter:
- Det er en kontroversiel sag i en statsvirksomhed, og derfor beder man statens advokat lave et responsum for at kvalitetssikre det juridiske arbejde. Man vil være sikker på, at det holder vand.
Hverken forligspartierne, Kammeradvokaten eller finansministeren vil kommentere sagen over for Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde