James Hewitt blev af mange, inklusive en del af den britiske presse, betragtet som et udskud, da han røbede, at han havde haft en kødelig forbindelse til prinsesse Diana.
Den tidligere officer bliver 30. april 50 år. Han mødte Diana første gang, da hun var 25, ved et selskab i London.
Den unge prinsesse, der på det tidspunkt allerede kedede sig grundigt i ægteskabet med prins Charles, faldt pladask for den elegante unge officer.
Diana engagerede ham som ridelærer for hende og hendes to børn. Men som det senere tydeligt fremgik, mest for hende. Ja, det handlede om sex.
Alt det kunne være blevet i det skjulte, hvis ikke Hewitt ifølge hans kritikere havde været så optaget af penge, at han i 1994 udgav en bog om deres kærlighedsaffære og gav interview til aviser for fyrstelige beløb.
- Ja, jeg forgudede ham. Ja, jeg elskede ham, sagde Diana senere i et opsigtsvækkende interview.- Men jeg blev svigtet.
Hewitt udgav i 1999 to år efter Dianas død i Paris nok en bog om deres forhold. Her kunne man så igen læse om alle de intime detaljer i deres forhold. Mange af Hewitts tidligere kolleger havde fået nok og vendte ham ryggen. Men han blev velhavende og lever i dag et liv på landet, i Devon, sammen med sin mor.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet