I december lå inflationen på 2,5 procent. De stigende priser udhuler reelt lønningerne, og med lave lønstigninger er danskernes realløn i fare.
Økonomerne havde ventet en stigende inflation ved årsskiftet.
- Men stigningen var højere end ventet, siger Las Olsen, privatøkonom i Danske Bank.
Lønningerne på det private arbejdsmarked ligger omkring 1,8 procent højere - og efter skat måske kun en procent. På det offentlige arbejdsmarked kan mange direkte have en lavere indtægt efter skat end for et år siden.
Dermed kan det slet ikke hamle op med prisstigninger på 2,8 procent.
- Vi forventer, at inflationen vil aftage i løbet af 2012. Men afgifterne betyder, at den ikke bliver rigtigt lav, siger Las Olsen, der ikke venter at se en inflation på under to procent.
I Jyske Bank mener seniorøkonom Niels Rønholt, at inflationen i 2012 vil ende på omkring 1,8 procent. Man venter ikke så høje stigninger i oliepris fremadrettet som set på det seneste.
Han mener trods alt, at der er udsigt til en lille stigning i reallønnen for mange - modsat udviklingen i 2011, hvor den reale løn faldt.
Samtidig er superlave renter og udbetaling af efterlønspenge med til at sikre, at den daglige økonomi kommer til at se nogenlunde ud for danskerne i år, mener Niels Rønholt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde