Professor: Konvention giver metronaboer ret til at klage

Ifølge professor i miljøret ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse strider det nemlig mod den såkaldte Aarhus-konvention, som handler om borgeres ret til at klage til myndigheder i miljøsager.

- Selvom det kan lade sig gøre i forhold til dansk lovgivning, så vil man have et problem i forhold til Aarhus-konventionen.

- Det er en international konvention, som Danmark er tiltrådt, som siger, at borgere, der er særlig berørt, skal have mulighed for at få deres sag prøvet af et uafhængigt organ eller ved en domstol, siger professoren.

Transportministeren præsenterede torsdag en såkaldt nabopakke, som blandt andet vil give københavnere, der plages af støj fra byggeriet af den nye metrolinje, ret til genhusning på metroselskabets regning.

Metronaboerne kan også vælge at lade Metroselskabet købe deres bolig til markedspris, og hvis de vælger at blive boende, skal mulighederne for at få erstatning styrkes.

Til gengæld fjernes muligheden for at klage til Natur- og Miljøklagenævnet, og det er altså problematisk, vurderer Ellen Margrethe Basse.

- Det var sådan set allerede et problem i forhold til Cityring-loven, at man ikke havde adgang til at klage over VVM-afgørelser (afgørelser om vurdering af virkning på miljøet), siger Ellen Margrethe Basse.

Generelt mener Ellen Margrethe Basse dog, at løsningen, som transportministeren fremlagde torsdag, er en forbedring for metronaboerne.

- Det mest afgørende er, at naboerne nu får mulighed for at komme væk, så der ikke er flere, der går med stress på grund af støjen, siger hun.

Ifølge transportministeren skal nabopakken være med til at skabe klare rammer for metrobyggeriet fremover, og det skal være med til at undgå yderligere forsinkelser af byggeriet.

Nabopakken blev torsdag præsenteret for forligskredsen bag metrobyggeriet, som består af alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten og Liberal Alliance.

I et notat til selskabets ejere lyder vurderingen, at byggeriet, som efter planen skal være færdigt i december 2018, risikerer at blive mellem to og tre år forsinket.

Hvis det sker, vil det medføre en ekstra regning på mellem 2,4 og 4,5 milliarder kroner oven i den oprindelige anlægspris på 22,4 milliarder kroner.

/ritzau/