Det mener økonomiprofessor ved Aalborg Universitet og tidligere vicedirektør i OECD, Bengt-Åke Lundvall.
Han peger på tre overordnede forhold, som trækker ned, når man skal vurdere den danske banksektor som helhed, og som spiller en rolle i den aktuelle nedgradering:
En forholdsvis høj grad af spekulative engagementer i den danske finansielle sektor op til krisen. En problematisk boligfinansiering. Påvirkningen fra situationen i Sydeuropa.
- Ifølge OECD-statistikker voksede andelen af indtjeningen, som ikke kommer fra den primære bankdrift, meget kraftigt op til krisen i 2007 i Danmark. Faktisk kraftigere end i USA. Man kan ikke udelukke, at især de største banker fortsat skal betale af på spekulative engagementer fra dengang, siger Lundvall.
Men det er ifølge Lundvall også vigtigt, at den danske boligfinansiering i udlandet bliver opfattet som et problem.
- Ratingbureauerne opfatter formentlig den private gældsætning i Danmark som for høj og den nuværende organisering af boligfinansiering som en kilde til ustabilitet i den danske økonomi, siger han.
Endelig kan Danmark ifølge Lundvall ikke sige sig fri for at være påvirket af situationen i Sydeuropa.
- Hvis først den græske økonomi bryder sammen og dernæst den spanske banksektor, så vil det ramme danske banker både direkte og indirekte, siger han.
Danske Bank siger i en meddelelse, at banken tager ratingen fra Moodys til efterretning, men ikke forstår det "meget negative syn på den danske banksektor".
Det skal man ikke lægge så meget i, mener Bengt-Åke Lundvall.
- Hvis bankerne gik ud og sagde, at nedjusteringen var helt i orden, så ville de gøre situationen endnu vanskeligere for sig selv, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker