Den Radikale politik har for alvor slået igennem. Hverken Morten Østergaard eller Marianne Jelved vil ændre et komma i Helle Thorning Schmidts tale ved Folketingets åbning.
- Det var en historisk tale, fordi det var hendes første, og fordi det er en regering, der prioriterer det brede samarbejde historisk højt, siger den ny radikale videnskabsminister, Morten Østergaard..
- Men også samarbejde med vores omkringliggende samfund, arbejdsmarkedets parter, studerende, alle skal inddrages. Og så den åbenhed mod omverden. Lige fra afvisningen af grænsekontrollen til forbeholdsafstemninger, som kendetegner den nye regering.
Selv om der ikke er noget i talen, som, han mener, burde have været prioriteret højere end andet, er han dog især glad for Helle Thornings bemærkninger om grænsekontrol, reformer og afstemning af EU forbehold.
Også Marianne Jelved er mere end almindeligt tilfreds med talen. Ifølge De Radikales gruppeformand indfriede talen alle hendes ønsker.
- Det var en god tale hele vejen igennem. Jeg synes, det var vigtigt at trække økonomien frem, det grønne og børnene.
Den ny radikale økonomi- og erhvervsminister, Margrethe Vestager, var ikke til stede ved åbningen, fordi hun er til møde i EU.
De Radikale har sat et betydeligt aftryk på regeringsgrundlaget, men Morten Østergaard vil ikke sige, hvor meget af talen der er radikal politik.
- Jeg kan genkende talen, fordi det er regeringens politik. Og det er det vigtigste nu. Vi står inde for det hele, både de gode idéer der kom fra De Radikale og de andres gode idéer, siger Morten Østergaard.
- Jeg er rigtig glad for, at vi tre partier har kunnet finde ud af at forene vores synspunkter, også der hvor de har været forskellige i udgangspunktet. Og det er jo den evne, vi skal bruge nu til at få flertal i Folketinget.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde