- Ingen kommentarer.
Så kort og klart affejer De Radikales leder, Margrethe Vestager, alle spørgsmål om, hvorvidt partiet går med i en rød regering under Helle Thorning-Schmidt, eller om man er ved at nå til enighed med Socialdemokraterne og SF om et regeringsgrundlag.
I skarpt trav på vej ind til De Radikales gruppemøde undgår hun også at besvare, om hun bliver vicestatsminister og økonomiminister. Eller om De Radikale har accepteret, at 24 års reglen og tilknytningskravet består i regeringsgrundlaget.
Hendes løjtnant, finansordfører Morten Østergaard, siger lidt mere på vej ind ad døren uden at linde på låget.
- Det er for tidligt at sige noget om, lyder hans svar på, om de Radikale er på vej i en rød regering.
Morten Østergaard vil heller ikke kommentere, om sagen står mere klart, når han og Margrethe Vestager torsdag aften har haft møde med De Radikales hovedbestyrelse.
Folketingsgruppen afgør suverænt, om partiet skal gå i regering, men hører baglandet.
Mere meddelsom er Venstres fungerende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, da han passerer De Radikales gruppeværelse.
Han regner med, at Helle Thorning-Schmidt holder åbningstalen, når Folketinget åbner tirsdag den 4. oktober, så han slipper.
- Det føler jeg mig helt overbevist om. Vi afventer med spænding, hvad der kommer ud af det. Foreløbig er det jo kun rygter. Hvis de taler sandt, ser noget godt ud. Valgløftet om millionærskat og bankskat. Det advarede jeg kraftigt mod i valgkampen, siger han.
- Hvis det er de første løfter, man løber fra, vil jeg se positivt på det, siger Lars Løkke Rasmussen.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker