Radioavisens Jørgen Kirkholm død, 62 år

Radioavisens medarbejder Jørgen Kirkholm er død, 62 år. I mange år dannede Jørgen Kirkholm par med Lars E. Christiansen i Trafikredaktionen, hvor de sørgede for at sende danskerne sikkert af sted på vejene. Blandt andet med de populære fredagsudsendelser ?Køreklar?, hvor der var praktiske råd om både trafikkens forløb og om andre trafik- og rejseoplysninger. I de senere år beskæftigede Jørgen Kirkholm sig med politi og retsstof. I en årrække var han formand for Foreningen af Politi- og Retsreportere. Jørgen Kirkholm var uddannet som journalist på Svendborg Avis og var siden på blandt andet Ritzaus Bureau, inden han i 1977 blev ansat i DR./ritzau/




Offentliggjort Sidst opdateret