Ratepension får baghjul af livsvarig pension
I halvandet år har man højst kunnet få fradrag får 50.000 kroner årligt på ratepensioner.
Det er en halvering i forhold til tidligere - og det har betydet, at folk nu vælger livsvarig alderspension frem for ratepensionen.
Med begrænsninger på de øvrige pensionstyper er den livsvarige pension blevet stadig mere populær. Og ændringerne giver god mening, mener Danica Pensions økonom Ole Østrup.
- På den måde er det lykkedes at fremtidssikre danskernes pensionsudbetalinger, så de er tilpasset til, at folk generelt lever længere og længere. Med den livsvarige pension sikrer man sig pensionsudbetalinger hele livet, og det må siges at være fornuftigt, siger han.
Det er ikke første gang, at loftet for fradrag på ratepensioner bliver sænket.
I 2010 blev indbetalinger til den type pensioner pålagt et fradragsloft på 100.000 kroner - fradraget blev halveret med virkning fra 2012.
- At den livsvarige pension fylder mere, synes jeg, er positivt. Det er en pensionstype, som er gunstig for de fleste, siger Ole Østrup.
Han er dog bekymret for, at de mange ændringer på pensionsområdet kan få nogle uheldige konsekvenser- både for den enkelte, men også på et samfundsmæssigt niveau.
- Det kan det, hvis gentagne justeringer forvirrer danskerne for meget. Det kan medføre, at folk vender ryggen til det ellers velrenommerede danske pensionssystem, siger økonomen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned