Berlingske Business erfarer, at de 11 banker, der har flest penge til gode hos det danske rederi, efter ugers forhandling ikke har kunnet nå til enighed om en såkaldt kapitalforhøjelse, der skal skaffe nye penge til selskabet.
I stedet ser det nu ud til, at bankerne vil forsøge sig med en såkaldt rekonstruktion af selskabet.
Ved en rekonstruktion flyttes selskabets værdier over i et nyt selskab, mens gælden bliver tilbage i det gamle, som tages under konkursbehandling.
Det var denne model, den amerikanske stat benyttede under finanskrisen til at rede bilgiganten General Motors.
Bliver Torm rekonstrueret, er der bedre muligheder for, at selskabet overlever, da kunder og leverandører ikke behøver bekymre sig om selskabets gæld.
Til gengæld vil selskabets aktionærer sidde tilbage som ejer af et tomt selskab, der næppe kan få nok penge ind for aktiverne til at dække den tårnhøje gæld.
- Aktierne vil formentlig blive nul værd, hvis Torm sendes gennem en rekonstruktion, men bankerne er - situationen taget i betragtning - nødt til at forberede sig på scenariet, forklarer Jacob Pedersen, aktieanalytiker i Sydbank, til Berlingske.
Ifølge Berlingske kæmper de danske aktører i bankforhandlingerne, Danske Bank, Nordea og Danmarks Skibskredit, dog stadig for en kapitalforhøjelse.
- Jeg håber stadig på, at bankerne kan blive enige om en løsning med en kapitalforhøjelse, for en rekonstruktion vil gå hårdt ud over aktionærerne, siger Jacob Pedersen.
Torm-aktien er faldet 89 procent det seneste år.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde