Det siger EU's økonomikommissær, Olli Rehn, på et pressemøde i Strasbourg, efter at Kommissionen har offentliggjort en liste over 12 europæiske lande, som skal have deres økonomi under EU's lup.
- Vi ser i Danmark en udvikling, der begrunder behovet for yderligere undersøgelser. Det drejer sig blandt andet om boligmarkedet og den fortsatte vækst i gælden i den private sektor, siger Rehn.
Den private gæld udgør 244 procent af Danmarks bruttonationalprodukt, BNP, og overstiger dermed Kommissionens tærskel på 160 procent af BNP betydeligt.
Olli Rehn understreger, at Kommissionen med listen over de 12 lande, der skal undersøges nærmere, ikke ønsker at sætte enkeltlande i gabestokken, og at der på nuværende tidspunkt alene er tale om indikatorer for, hvor der kan være problemer:
- Krisen har understreget den fare, makroøkonomiske ubalancer udgør for økonomisk stabilitet, økonomiske fremtidsudsigter og for et lands, indbyggernes og hele EU's velfærd.
- Vi tager i dag første skridt i en indgående granskning af landenes makroøkonomiske situation.
- Hvis det viser sig, at der er ubalancer, og at de er skadelige, er det her et fornuftigt skridt i retning mod at rette ubalancer, der er bygget op gennem årene, siger Rehn.
Det er første gang, EU-Kommissionen offentliggør den såkaldte Alert Mechanism Report.
Ud over Danmark skal også Sverige, Spanien, Italien, Belgien, Bulgarien, Frankrig, Cypern, Ungarn, Slovenien, Finland og Storbritannien have gennemgået deres økonomier.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde