Rejsegarantifonden sletter rejsearrangører
Rejsegarantifonden holder et vågent øje med rejseselskaber, og har i denne uge slettet 17 rejsearrangører, skriver Rejsemagasinet takeoff.dk.
Og det kommer bag på Rejsegarantifondens direktør Birgitte Fjeldhoff. Hun kalder det "helt ubegribeligt", at nogle rejsearrangører lader det komme dertil:
- For når de slettes hos os, må de ikke udbyde rejser - og risikerer politianmeldelse, siger Rejsegarantifondens direktør.
Det er ikke, fordi de slettede rejsearrangører har svindlet eller snydt kunderne.
Årsagen er, at de ikke har indsendt regnskaber og andet til fonden, så man kan se, om selskabet kører, som det skal.
- Vi må ikke sige, hvorfor en rejseudbyder slettes. Men typisk skyldes det, at de mangler at indsende kvartalsregnskab eller revisorerklæring, siger Birgitte Fjeldhoff til takeoff.dk
Blandt de slettede rejseudbydere i Rejsegarantifonden i denne uge var Royal Caribbean Cruise Lines, SAS finske datterselskab, Blue1, Delta Air Lines, First Asia Travel og JAT Airways.
Fortsætter rejsearrangører trods sletning med at sælge rejser, kan de meldes til politiet.
Det burde ikke komme som et chok for rejsearrangørerne, at de bliver slettet:
- Vi har forinden sendt dem mange rykkere, siger Birgitte Fjeldhoff.
Rejsegarantifonden har i dag omkring 660 registrerede rejseudbydere. Man kan se listen over de slettede rejsearrangører på Rejsegarantifondens hjemmeside.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde