I 2006 blev 2500 selskaber sendt til tvangsopløsning i skifteretterne og i Sø- og Handelsretten i København. I 2010 var der knap 8000 såkaldte opløsningsanmodninger, viser Domstolsstyrelsens statistik.
- Jeg tror ikke, vi har haft så mange sager de seneste 10 år, som vi har haft i 2010, siger Lars Bunch, kontorchef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, til Politiken.
En del af stigningen kan forklares med den økonomiske krise. Men en af landets førende konkursadvokater, Pernille Bigaard, tror også, at det skyldes, at økonomisk kriminelle i stor stil skjuler deres ugerninger ved at lade selskaber tvangsopløse.
- Den tendens, vi ser, er, at økonomisk kriminelle smider hele bogføringen i kaminen og parkerer de kriminelle handlinger ved at lade selskabet tvangsopløse i skifteretten.
- Den udvikling er accelereret med krisen. Og forklaringen er desværre, at risikoen for at blive opdaget er uendelig lille, siger hun til avisen.
Skattemyndighederne bekræfter fornemmelsen af urent trav i mange af de tvangsopløste selskaber.
- Vi har kørt et projekt i to år, hvor vi har prøvet at grave os ned i netop denne type af selskaber.
- Og vi har faktisk fundet ubetalte skatter for rundt regnet 150 millioner kroner i godt 400 selskaber. Derfor fortsætter vi indsatsen i 2012, siger Torben Frøslev, afdelingsleder i Skat, til Politiken.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde