Rigsrevisionen gransker Dong for frås

Det er derfor, statsrevisorerne nu endevender alle bilagene i Dong Energys økonomiafdeling.

- Det er ikke en rutineundersøgelse, siger formanden for statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Han vil ikke løfte sløret for, hvad undersøgelsen af Dong bygger på, men forklarer, at statsrevisorerne har fået oplysninger fra kilder med "indsigt i, hvad der rent faktisk foregår".

- Derfor er det afgørende for os at finde ud af, om Dong-ledelsens dispositioner er fornuftige, eller om der er for megen ekstravagance, siger Peder Larsen til avisen.

Han nævner blandt andet, at der hverken er grund til at uddele frynsegoder til medarbejdere, der i forvejen får en god løn, eller at flyve på 1. klasse.

Hos Dong Energy kan pressechef Karsten Anker Petersen "overhovedet ikke genkende det billede", og derfor har de heller ikke noget imod, at statsrevisorerne nu skal se deres regnskaber efter i sømmene:

- Grundlæggende mener vi, at vi driver en sund butik på ordentlige forretningsmæssige vilkår.

- Dermed ikke være sagt, at vi ikke kan gøre det bedre, og jeg skal ikke afvise, at statsrevisorerne kan pege på ting, hvor vi kan gøre det bedre, siger han til Jyllands-Posten.

Statsrevisorerne har ikke før fundet anledning til at endevende udgiftsbilagene hos Dong Energy.

/ritzau/

Når staten ejer 76 procent af et firma, som det er tilfældet med Dong Energy, er det statsrevisorernes opgave at holde øje med, om firmaets økonomi er i orden - og at der ikke fråses med skatteydernes penge.

Offentliggjort Sidst opdateret