Rockwool skal isolere Empire State Building
Stenuld fra den danske isoleringskoncern Rockwool skal holde på varmen i en af verdens højeste bygninger, Empire State Building.
Den kendte skyskraber og turistattraktion på Manhattan i New York skal således gøres til et miljøvenligt vartegn, og derfor skal Rockwool isolere den.
Den mere end 80 år gamle kontorbygning er ved at blive renoveret for 550 millioner dollar, svarende til godt tre milliarder danske kroner. 720 millioner er afsat til arbejdet med at gøre bygningen energieffektiv.
Skyskraberen blev bygget i 1930'erne og er blevet et globalt ikon, og er en af New Yorks største turistattraktioner med fire millioner besøgende om året.
Arbejdet foregår gennem Rockwools amerikanske datterselskab, Roxul Inc., der står for stenulds-isoleringen under tagene, oplyser Rockwool.
Rockwool International A/S med hovedsæde i Hedehusene er blandt verdens førende isoleringsproducenter og er den største producent af stenuld med fabrikker og salgskontorer over hele verden.
Koncernen beskæftiger i alt 9300 ansatte og omsatte sidste år for 13,7 milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde