Rundrejse i New Zealand - udsolgt

 

New Zealand's mangfoldige og specielle natur er blevet kendt og beundret gennem de sidste år, takket været store film som triologien Ringenes Herre.
New Zealand byder på alt hvad hjertet måtte begære. Landets historie rummer drabelige historier om søfareren Kupe, som grundlagde folket maorierne og den engelske kaptajn og opdagelsesrejsende James Cook, som kortlagde New Zealand's kystlinje.
Foruden regnskov, gletchere, varme vulkansøer, kiwier og de fineste sandstrande, hvor sælerne dovner og delfinerne boltrer sig i det azurblå hav, findes her internationale byer såsom Auckland og Wellington med shoppingmuligheder, kulturelle aktiviteter og bungy jump.
New Zealand har så meget at byde på for den enkelte, hvilket vil fremgå tydeligt ved denne tur.

M: Morgenmad
F: Frokost
A: Aftensmad

Alle tilmeldte deltagere inviteres til et informationsmøde før afrejsen. Udover en gennemgang af praktiske informationer er der naturligvis mulighed for at hilse på de øvrige deltagere.

24. oktober: Afrejse mod Bangkok
Afrejse fra Københavns lufthavne med Thai Airways kl. 14.30 til Bangkok. Flyvetiden er ca. 11 timer. Undervejs vises der film, og der serveres mad og drikke. Forplejningen på flyet er inklusiv.

25. oktober: Bangkok (A)
Vi ankommer til Bangkok kl. 06.50. Når bagagen er udleveret, kører vi ind til hotellet, hvor værelserne står klar. Formiddagen er afsat til hvile efter flyveturen. Først på formiddagen mødes vi igen. Eftermiddagens sightseeing tur med engelsktalende guide går til Grand Palace. Et sted, man som besøgende i Bangkok er nødt til at opleve. Komplekset omfatter et spændende tempel med en Buddha figur skåret ud i et stykke Jade. Selve paladset er den officielle bolig for Kongefamilien. Middag denne aften på hotellet.
Overnatning. Bangkok Palace

26. oktober: Bangkok - New Zealand (M)

Sidst på formiddagen forlader vi hotellet og begiver os på sightseeing. Dagens program fører os til templet "Wat Trimitr", hvor statuen af Buddha er lavet af 5,5 tons guld. Videre gennem Chinatown til en slangefarm. Her ser vi, hvordan personalet "malker" slangerne for gift, som siden omdannes til modgift. De har eksemplarer af alle de giftige slanger, der findes i Thailand - heriblandt Kongekobraen. Der er frokost, før vi kører til lufthavnen.
Thai Airways flyet har afgang kl. 17.20 mod New Zealand

27. oktober: New Zealand (A)
Vi lander i Auckland. Efter en kort køretur er vi ved vort hotel. Auckland er New Zealands største og mest dynamiske by. Byen har meget at tilbyde. Her findes kultur, udslugte vulkaner og et aktivt forretningsliv. Vi skal bo meget centralt i byen, hvorfra det meste kan nås til fods.
Overnatning: Mercure Auckland

28. oktober: Auckland (M)
Formiddagen er afsat til guidet sightseeing i Auckland. Vi skal op på Mt. Eden, hvor udsigten over havnen og byen er storslået. Antallet af - udslukte - vulkankratere, der er synlige fra Mt. Eden, er tankevækkende. Vi fortsætter til Auckland Domain, der er en meget smuk park. Her besøger vi Maori Desplay Court, som er et museum med den største samling af Polynesisk håndarbejde i verden. Derudover rummer muset også genstande fra New Zealands deltagelse under anden verdenskrig, Turen går videre ned gennem byen til det pulserende havneområde.
Eftermiddagen er til fri disposition.
Overnatning: Mercure Auckland

29. oktober: Auckland - Rotorua (M, A)
Efter morgenmaden forlader vi Auckland og kører mod Rotorua. Rotorua er kendt som Mauiernes hovedstad. Her er mange af deres kunstnere og kultur samlet. Det første indtryk man får af byen, er dog en markant lugt. Lugten kommer fra de mange termiske kilder i området.
Før vi ankommer til hotellet tager vi på sight-seeing. Første stop er ved Te Puia og Maui Crafts Institute, hvor der er mulighed for at se træskærer arbejder af høj kvalitet. Herfra fortsætter vi til Rainbow Springs nature park, hvor vi stifter nærmere bekendtskab med landets fauna. Vi afslutter med et besøg ved Agrodome sheep show, hvor vi får et indblik i, hvordan fårehundene arbejder sammen med landmanden.
Først på aftenen begiver vi os til en kombineret middag og koncert. Vi spiser traditionel Maui middag, medens der er Maui underholdning. Bl.a. omkring deres historie.
Overnatning: Kingsgate Rotorua

30. oktober: Rotorua-Tongariro (M,A)
Vi forlader Rotorua, på vejen har vi flere stop, bl.a ved Huka Falls.herefter kører vi til Tongariro National Park og tilbringer noget tid her. Der vil være mulighed for en dejlig vandretur i områdetm som er kendt for sine aktive vulkaner og er om vinteren et populært skiområde.
Overnatning:. Bayview Chateau Tongariro

31. oktober: Tongariro-Wellington (M,A)
Vi kører med kystvejen mod New Zealands hovedstad. På køreturen er der mulighed for på - den ene side - at nyde kyststrækningen og - på den anden side - nyde synet af Mt. Taranaki.
Fremme i Wellington er der tid til at nyde en frokost på egen hånd, før vi fortsætter på en eftermiddags sightseeing tur rundt til alle Wellingtons smukke steder, bl.a med et besøg på landets nyeste museum Te Papa. Herudover ser vi parlamentet, havneområdet og endelig Mt. Victoria.
Overnatning: Just Hotel Wellington

1. november: Wellington - Kaikoura (M,A)
Vi tager afsked med nordøen og sejler til Picton på sydøen. Overfarten varer ca. 3 timer. Den sidste time sejler vi mellem skovklædte skråninger og små øer. Fra Picton fortsætter vi til Kaikoura, en mindre by, som indtil for få år siden var ukendt for de fleste - også New Zealænderne. Dette ændrede sig, da man opdagede muligheden for at arrangere hvaludflugter. I området er der en bestand af han hvaler, hvilket ikke blev opfattet som noget særligt af de lokale, da de jo "altid" har været der. Men for nogle år tilbage startede man hvaludflugter i området - med stor succes.
Overnatning:. Lobster Inn Kaikoura

2. november: Kaikoura (M)

Hvalsafari. Formiddagen bruges til søs hvor vi vil spotte de store hvaler og nyde synet, når de gigantiske dyr dykker. Husk varmt tøj.
Eftermiddagen er til fri disposition. Vi kan anbefale en vandretur langs stranden, hvor der er mulighed for at se delfiner og sæler.
Overnatning: Lobster Inn Kaikoura

3. november: Kaikoura - Punakaiki (M,A
)
Vi forlader østkysten og kører tværs over sydøen til Punakaiki på vestkysten. Dagen byder på en stor forandring i naturen. Denne forandring skyldes bjergkæden - De sydlige alper - bjergkæden der går fra nord til syd gør, at man på vestkysten får mellem 5-13 meter regn om året, hvorimod man steder på østsiden af bjergkæden kan vente 12-18 mdr. på en regnbyge. Dette giver en fantastisk fauna på vestsiden af bjergkæden.
Punakaiki er kendt som "Pancake Rocks" - pandekage klipperne. Navnet skyldes, at klipperne er formet som en masse pandekager liggende ovenpå hinanden. Vi går en tur på de afmærkede stier og nyder synet.
Overnatning: Kingsgate Greymouth

4. november: Punakaiki - Franz Josef (M,A)

Turen langs kysten til Franz Josef byder på smukke kyststrækninger og et stop i Hokitika. Byen er centrum for bearbejdelse af New Zealandsk jade. Der er mulighed for at se nærmere på butikkerne eller benytte muligheden til at nyde en drink på en af byens cafeer. Vi er fremme ved byen Franz Josef omkring kl. 14.00, og her vil eftermiddagen være på egen hånd. Der er god lejlighed for at opleve Franz Josef-glectcheren. Gletchere forbindes med kulde og sne. Denne gletcher skærer sig nærmest gennem regnskoven. Der er mange muligheder for at komme tæt på gletcheren, således at man kan opleve dette fænomen på nærmeste hold.
Denne eftermiddag er der inkluderet en 20 minutters helikoptertur over Fox Gletcheren
Overnatning: Fox Glacier Hotel

5. november: Fox Glacier - Queenstown (M,A)
Vi forlader vestkysten og krydser bjergkæden gennem Haast pass. På køreturen kommer vi gennem Wanaka kendt for sin smukke placering ved søen.
Vi ankommer midt på eftermiddagen til Queenstown. Byen blev først kendt for "Bungy Jump" og tiltrækker da også vovehalse fra hele verden, der skal prøve dette. Har man ikke den interesse kan en gåtur i byen eller langs søbredden anbefales.
Overnatning: A-Line Hotel Queenstown

6. november: Queenstown (M)
En fri dag på rejsen. Queenstown er kiwiernes slaraffenland, når det gælder ferieoplevelser. Udover de mere aktion prægede aktiviteter kan en gondoltur til toppen af bjerget anbefales. Har man læst eller set "Ringenes Herre", kan vi hjælpe med at arrangere en ½ dags tur til flere af stederne, hvor filmene blev optaget. Byen tilbyder også riverrafting, jetskiing og anden adventure sport. Til de mere "tilbagelænede" typer anbefales en stemningsfuld udflugt med dampskib med musik og stop for enden af søen. Eller en tur rundt på golfbanen, guidet tur til en vingård inklusiv frokost eller terapeutisk massage. Det får hvert fald ikke adrenalinen til at toppe. Gratis glæder er jo også altid velkomne, og her kan vi anbefale en vandretur op ad bjerget Ben Lomond bag Queenstown. En rigtig god oplevelse. Der er en fantastisk udsigt over søen, Queenstown og bjergene fra toppen.
Overnatning: A-Line Hotel Queenstown

7. november: Queenstown - Doubtful Sound - Te Anau (M,F,A)
Vi kører til Pearl Harbour - ikke at forveksle med havnen på Hawaii - herfra sejler vi over Lake Manapouri til "West Arm". Er elektricitetværket åben for besøgende, får vi en rundtur, før vi fortsætter over land til fjorden "Doubtful Sound". Vi kører over Wilmot Pass, før vi fortsætter på en 3 timers krydstogt til det Tasmanske Hav. Er vi heldige, er der mulighed for at se pingviner, spækhuggere og delfiner. Som afslutning på turen slukkes motorerne på skibet, og man kan nyde stilheden i området.
Overnatning: Village Inn Te Anau

8. november: Te Anau - Dunedin (M)
Denne morgen forlader vi Te Anau via Gore, hjembyen for den sorte Svane.
Senere forsætter vores rejse til Otago halvøen, et spændende område med kuperede bakker, men hovedformålet med dagens tur er at se albatrosser og guløjede pingviner. Sidst på eftermiddagen kommer pingvinerne ind fra havet efter en lang dags fiskeri. Vi kan betragte dem komme op af vandet og ind til deres reder. I New Zealand har flere landmænd fravalgt at dyrke visse områder af deres marker for at give pingvinerne optimale ruge betingelser.
Overnatning. Mercure Leisure Lodge Dunedin

9. november: Dunedin - Fairlie (M,A)
Vi forlader Dunedin og kører nordvest på. Turen går gennem landbrugsområdet kendt som Canterbury Plains. På rejsen gør vi stop ved Moeraki Boulders, en samling kuglerunde sten dannet på havets bund for 60 millioner år siden.
Fremme i Fairlie er det tid til at forlade bussen. Vi afhentes af private, som tager os med hjem, hvor vi overnatter denne nat. En god måde at få et indblik i livet i New Zealand. Vore værter er opmærksomme på, at der kan være sprogbarrikader, men med lidt tegnsprog og mimik kan meget drøftes.
Overnatning: Bed and breakfast in Fairlie

10. november: Fairlie - Christchurch (M, A)
Efter vi er samlet ved bussen igen, kører vi til Christchurch, som i sin tid blev grundlagt som en forbillede by for særligt udvalgte englændere. 3.500 særlig udvalgte blev sejlet hertil i midten af 1900-tallet. De skulle danne en forpost mod barbarerne. Vi får en guidet sightseeing i denne smukke by. Byen er kendt for sin engelske charme og fremtræder med kønne omgivelser og mange grønne åndehuller, der har givet byen det velfortjente tilnavn "The City of Gardens". Vi kommer bl.a. forbi mange af disse berømte parker, hvor der er en livlig aktivitet det meste af dagen. Turen går også til Christchurch Square, hvor vi besøger The Cathedral.
Overnatning: Chateau on the Park Christchurch

11. november: Christchurch - Sydney
Vi forlader New Zealand tidlig morgen og flyver til Sydney i Australien. Efter ankomsten til Sydney kl. 09.30 tager vi på sightseeing med bus i Sydney. Rundturen inkluderer naturligvis en tur i Sydney Opera House, Sydney Harbour Bridge samt omgivelserne ved The Rocks - stedet de første Europæere bosatte sig. Darling Harbour der i dag er et rekreativt område, men for få år siden en travl industrihavn. Turen fortsætter med et eftermiddags-coffe cruise, før vi stopper ved hotellet.
Overnatning: TRAVELODGE WYNYARD

12. november: Sydney (M)
En fridag i Sydney. Benyt den på egen hånd eller sammen med rejselederen til at gå på opdagelse i denne fantastiske storby. Før afrejsen vil vi orientere omkring forestillinger i Sydney Opera House, således der er mulighed for at krydre rundrejsen med en forestilling i Opera huset
Overnatning: TRAVELODGE WYNYARD

13. november: Sydney - Danmark (M)

Vi forlader den sydlige halvkugle med Thai Airways, dog er der tid til en sidste gåtur rundt om Opera huset før afgang.

14. november: Danmark
Ankomst København, hvor bussen venter i lufthavnen for at køre os tilbage til Lolland-Falster.

Prisoversigt

Pris per person i dobbeltværelse Dkk. 35.240,-
Afbestillingsforsikring (per person) 5% af prisen
Rejseforsikring (Gouda superdækning) Dkk. 1.120,-
Bemærk specielle regler for personer under 35 år og over 70 år

Tillæg for enkeltværelse Dkk. 4.610,-

Rejsens pris inkluderer:
• Fly: København - Bangkok - Auckland//Christchurch - Sydney - København
• Overnatninger på gode hoteller som beskrevet i rejsebeskrivelsen.
• Fortæring iflg. program.
• Lufthavnsskatter, afgifter og brændstoftillæg per 11 december 2008
• Informationsmøde før afrejsen.
• Dagbog fra rejsen
• Visum til Australien
• Drikkepenge

Rejsens pris inkluderer ikke:
• Drikkevarer og måltider der ikke er nævnt i rejsebeskrivelsen
• Personlige forsikringer

Husk vi skal have kopi af passet til visum i Australien.

Tilmelding eller yderligere oplysninger direkte til Klub FT på telefon 23 46 20 00 mandag-torsdag fra 9 til 12 eller på mail til klub-ft@ft-gruppen.dk
Rejsen gennemføres ved 30 tilmeldinger (rejsen gennemføres)

 

 

 

 


Klub FT og OurWorld A/S har fornøjelsen at præsentere en læserrejse til New Zealand med ophold i Bangkok og Sydney fra 24. oktober - 14. november 2009.UPDATE 08.04: Vi kan oplyse, at der er så mange tilmeldinger nu, at turen gennemføres.

Offentliggjort Sidst opdateret