Ruslands-kender: Nu får danske firmaer det hårdt
De udvidede europæiske og amerikanske sanktioner mod Rusland vil gøre dagligdagen for de danske virksomheder, der gør forretninger med landet, langt mere besværlig end hidtil.
Det siger Jens Worning Sørensen, tidligere generalkonsul i Sankt Petersborg, til Børsen.
Worning Sørensen, der i dag rådgiver skandinaviske virksomheder om det russiske marked, er sikker på, at russerne vil reagere på de mange sanktioner fra USA og EU. Systematisk chikane af europæiske virksomheder kan være en af måderne at slå igen på.
- Det er bestemt ikke usandsynligt. Russerne ved godt, at det vil gøre rigtig ondt på mange virksomheder, og derfor vil de chikanere dem, indtil virksomhederne begynder at råbe op i deres pågældende lande, for at få stoppet sanktionerne, siger Jens Worning Sørensen til Børsen.
Han forudser, at danske virksomheder med fabrikker i Rusland fremover langt oftere vil få besøg fra det russiske skattevæsen. Og der bliver ikke tale om høflighedsvisitter.
- De bliver i stedet på kontoret i tre uger og bladrer samtlige papirer igennem. Det bliver ikke nemt at passe sit arbejde, hvis skattemyndighederne kommer og kræver tre uger af ens tid. Russerne har en masse af den slags mekanismer, de kan skrue på, siger Jens Worning Sørensen til Børsen.
De nye sanktioner fra EU og USA er rettet mod det, som den amerikanske præsident, Barack Obama, kalder de russiske nøglesektorer: finans, energi og våben.
/ritzau/n
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned