Ryan Air får EU-nej til at købe irsk rival
Lavprisflyselskabet Ryan Air har nu fået EU-Kommissionens dom over selskabets planer om at overtage sin mindre irske rival Aer Lingus.
Og svaret blev ikke, hvad flyselskabet havde håbet på.
EU-Kommissionen har nemlig for tredje gang afvist et forslag fra Europas største lavprisflyselskab om overtagelse af Aer Lingus. Det er især bekymringer om konkurrenceforvridning, der får EU til at vende tommelfingeren nedad.
EU-Kommissionen afviser dermed tiltag, som topchef i Ryanair, Michael O'Leary, har kaldt radikale og uden fortilfælde.
Ryan Air kalder beslutningen "uretfærdig" og "politisk betinget".
Det irske flyselskab, som har indikeret, at dette tredje bud på Lingus ville være det sidste, vil nu anke kommissionens beslutning til EU-domstolen.
- Det fremgik af formiddagens møde, at uanset hvilke løsninger, Ryan Air tilbød, ville vi ikke få en retfærdig høring og ville blive afvist uanfægtet konkurrencereglerne, siger Ryan Air-talsmand Robin Kiely efter et møde med repræsentanter for kommissionen.
- Denne beslutning er helt klart politisk og taget for at imødekomme de smalle særinteresser, som den irske regering har. Den er ikke bygget på konkurrencelovgivningen, fortætter han.
Ryanairs aktionsplan, der er blevet sendt til EU, er blevet omtalt som banebrydende og hidtil uset. Håbet var, at EU denne gang ville støtte buddet på Aer Lingus.
Planen går ud på, at Ryan Air skulle overtage og stå for driften af en omfattende del af Air Lingus' eksisterende rutenet med base i Irland.
Ifølge iagttagere er det især på ruter, hvor Ryanair vil have en dominerende position efter overtagelsen, at kommissionens bekymringer ikke er blevet udryddet.
Sidst, Ryanair fik nej til at overtage Aer Lingus, var i 2007, hvor kommissionen ligeledes sagde nej af frygt for monopollignende tilstande på ruter til og fra Irland.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet