Så er det helt slut med Amagerbanken
Foto: Liselotte Sabroe /Scanpix
Liselotte Sabroe /Scanpix
Afviklingen af Amagerbanken fortsætter. Amagerbanken af 2011 har fredag afleveret sin banklicens til Finanstilsynet, oplyser Finansiel Stabilitet. Selskabet er i forlængelse heraf blevet omdannet til et finansselskab, FS Finans III A/S.
- Afleveringen af banklicensen vil medføre, at FS Finans III nedbringer de løbende kapitalomkostninger, som er knyttet til afviklingen af de tilbageværende aktiviteter, lyder det.
Selskabet FS Finans III indeholder udelukkende kundeaftaler og aktiviteter, som kan betjenes uden banklicens. De aftaler, der kræver licens, er overdraget til FS Bank.
Proceduren om Amagerbanken er også fulgt tidligere, så det er business as usual, skriver banken.
Finansiel Stabilitet er ved at rydde op i de krakkede banker, som blev overtaget i 2011 og 2012.
Amagerbanken af 2011 er den tredje af disse datterbanker, som afleverer banklicensen og overdrager aktiviteterne til central administration og afvikling.
Sparebank Østjylland af 2012 blev omdannet til FS Finans I og afleverede sin banklicens 28. september sidste år. Tilsvarende blev Max Bank af 2011 omdannet til FS Finans II og afleverede banklicensen til Finanstilsynet 1. november 2012.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned