Landets 1454 valgsteder åbner nu torsdag morgen klokken 9 i høj sol og blå septemberhimmel.
I Herning Kongrescenter i hjertet af Herning var man kort før klokken 9 ved at sortere de sidste brevstemmer og sende dem med ildbud til de respektive valgsteder i byen inden klokken 9.
- Vi er ved at lave de sidste tjek på, om de rette antal stemmesedler er ude på valgstederne, og så er vi klar til at modtage de første vælgere og borgmesteren, der åbner valgstedet, siger valggeneral og chefjurist i Herning Kommune, Steen Dahl Pedersen.
19.000 vælgere kan stemme i Herning Kongrescenter, og Steen Dahl Pedersen regner med en stemmeprocent på 80.
- Selv om vi er det største valgsted, har vi normalt den laveste stemmeprocent. Det er lidt mærkeligt, og hvorfor det er sådan, ved jeg ikke, siger ham.
Selv om politikerne har været i gang, siden valget blev udskrevet fredag den 26. august, er de også på valgets sidste dag ude på gader og stræder for at kapre stemmer og minde folk om, at de skal stemme.
252.308 unge mellem 18 og 22 stemmer for første gang, og de kan kan sammen med tvivlerne blive jokerne ved valget.
Den sidste meningsmåling fra Voxmeter giver rød blok 92 mandater, mens blå blok står til 83 mandater.
Valgstederne lukker klokken 20.
Det endelige resultat og mandatfordeling ventes klar torsdag mellem klokken 23.00 og 24.00, mens navnene på samtlige 179 medlemmer først kendes fredag.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker