Så kom den negative boligrente
Renten på et et-årigt flekslån er nu nede på rekordlave 0,19 procent. Det skyldes, at investorerne er begyndt at købe boligobligationer til negativ rente.
Det skriver epn.dk.
Det er første gang, at investorerne er gået efter den negative rente. Og det betyder helt konkret, at investorerne er klar til at betale for at investere i danske boligobligationer og ikke automatisk få forrentet deres investering.
- Der er tale om et sommermarked nu, så der skal relativt få handler til at flytte markedet. Og tirsdag var der en stor handel, der udløste den rekordlave rente, siger cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig til epn.dk.
- Investorerne, der købte obligationerne, fik en negativ rente, siger cheføkonomen.
Realkreditobligationerne - eller boligobligationer - udgør en betydelig andel af de danske værdipapirer. Og investorerne er villige til at betale, fordi det giver dem en mulighed for at placere deres penge i sikre og likvide aktiver.
Investorer i både Danmark og udlandet bruger danske realkreditobligationer som sikker havn. Og det har fået renterne på realkreditobligationer til at falde meget, siden finanskrisen indtraf i efteråret 2008.
Og i sidste ende kommer det direkte boligejerne til gode gennem lavere renter på deres realkreditlån.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde