Man skal dog være opmærksom på, at de 1000 kroner er et landsgennemsnit.
- Det rammer hårdest der, hvor grundværdierne og ejendomsskatten i forvejen er høje. Det gælder eksempelvis i København, hvor stigningen nok nærmere er 1000 kroner om måneden, siger privatøkonom i Danske Bank Las Olsen.
Ejendomsskatten, også kendt som grundskylden, stiger, selvom priserne på enfamiliehuse i gennemsnit er faldet med 3,8 procent fra oktober 2009 til oktober 2011.
- Det er overraskende, at vurderingerne af grundene er steget. Når priserne på huse falder, havde vi forventet, at vurderingen ville vise et fald, siger Las Olsen.
Selvom huspriserne er faldet, er Skats vurdering, at grundværdien er steget, og det er den, som man betaler grundskyld af.
Derfor skal de danske boligejere til lommerne, mens kommunerne står til at tjene en til to milliarder ekstra ifølge Danske Banks beregninger.
Ifølge Skat vil den nye ejendomsvurdering betyde en stigning i grundværdierne på fem-ti procent på landsplan.
Stigningen er meget skævt fordelt over hele landet. Derfor er det også forskelligt, hvor mange år der vil gå, før effekten slår fuldt igennem. I hovedstaden stiger vurderingen af grundværdien for enfamiliehuse fra 1.078.000 til 1.618.000 kroner.
På mandag kan man på Skats hjemmeside udregne, hvor meget man kommer til at betale.
- Man skal se på grundværdien af ens bolig i 2011. Det tal gange den kommunale grundskyldspromille er det, man kommer til at betale på lang sigt, forklarer Las Olsen.
Tallet for grundskyldspromillen kan du finde på din kommunes hjemmeside.
Ud over ejendomsskatten betaler boligejere også ejendomsværdiskat til staten. Men den skat er låst fast af skattestoppet og bliver derfor ikke påvirket af vurderingen.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde