Sådan fungerer det danske valgsystem

* Pladserne i Folketinget fordeles efter en metode, der kaldes forholdstalsmetoden.

* Metoden garanterer, at partierne får pladser i Folketinget i forhold til hvor mange stemmer, de har fået i hele landet.

* Danmark er inddelt i 10 store valgkredse (storkredse), der igen er inddelt i mindre opstillingskredse - 92 i alt. Hver storkreds har et antal kredsmandater.

* Kredsmandaterne fordeles mellem partierne, efter hvor mange stemmer de har fået i de enkelte kredse. Ved tildeling af kredsmandater bliver alle egne af landet repræsenteret i Folketinget.

* Når kredsmandaterne er fordelt, bliver tillægsmandaterne fordelt. Tillægsmandaterne fordeles, så hvert parti får det antal mandater, der svarer til det samlede antal stemmer, partiet har fået på landsplan.

* Et parti skal have mindst to procent af stemmerne i landet for at blive valgt ind i Folketinget, eller partiet skal have vundet et kredsmandat.

Kilde: Folketinget

/ritzau/

Offentliggjort Sidst opdateret