Sådan fungerer forligsen

* Hvis arbejdsgivere og lønmodtager på et område opgiver selv at nå frem til et forlig, eller hvis en af parterne varsler konflikt, så skal Forligsinstitutionen orienteres.

* For at øge chancen for et forlig har forligsmændene en række beføjelser. De kan indkalde parterne, der har pligt til at møde, og afkræve dem alle relevante oplysninger om forhandlingerne.

* Forligsmændene kan endvidere lægge pres på parterne ved at afkræve dem indrømmelser.

* De kan også forsinke en eventuel konflikt og dermed vinde mere tid til at mægle mellem parterne ved at udsætte konflikterne.

* I første omgang kan en konflikt udsættes i 14 dage og i anden omgang i yderligere 14 dage, hvis konflikterne har særlig samfundsmæssig betydning.

* Hvis der stadig ikke er kommet et resultat på bordet, kan en konflikt derefter starte på femtedagen fra udløbet af udsættelsesperioden eller fra det tidspunkt, hvor forligsmanden har opgivet mægling.

Kilde: FAOS, KU.

/ritzau/