Sådan ligger Matas i børsfeltet på første handelsdag

Foto: Jeppe Bjoern Vejloe /Scanpix

Fredag er første dag, hvor der kan handles med Matas-aktier. Selskabet har en børsværdi på 4,7 milliarder kroner - og dermed er Matas langt fra i superligaen på Københavns Fondsbørs.

Offentliggjort Sidst opdateret

* Matas er med sine 4,7 milliarder kroner kun en lilleput i forhold til det absolut største selskab på fondsbørsen i København, Novo Nordisk, som har en aktuel værdi på 501 milliarder kroner. Dermed svarer Matas' værdi til mindre end én procent af Novo Nordisk.

* Matas er heller ikke i nærheden af at have samme værdi som nogle af de selskaber, som ligger i indekset over de mest handlede aktier på fondsbørsen. Mindste C20-selskab er FLSmidth, som er 14,2 milliarder kroner værd.

* Matas har derimod omtrent samme størrelse som for eksempel Spar Nord og Ringkjøbing Landbobank, som begge er omkring 4,6 milliarder kroner værd.

* Matas er dog før sin debut på fondsbørsen mere end dobbelt så meget værd som for eksempel B&O og modeselskabet ICC, som begge er omkring to milliarder kroner værd.

/ritzau/