Sådan ser de butiksansattes overenskomst ud
Arbejdsgiverne i Dansk Erhverv og lønmodtagerne i den faglige organisation HK Handel har forhandlet en overenskomst om løn- og ansættelsesvilkårene for 110.000 butiksansatte i detailhandlen på plads.
Her er hovedpunkterne i aftalen, der skal til urafstemning:
* Mindstebetalingslønnen til faglærte hæves med 1,50 kroner 1. marts i år, 1,65 kroner 1. marts 2015 og 1,80 kroner 1. marts 2016.
* Forældre af samme køn får lige adgang til forældreorlov.
* Forældreorloven med løn forlænges fra 11 til 13 uger, hvoraf hver af forældrene har ret til at holde fem uger, og de resterende tre ugers orlov kan fordeles som ønsket. Lønloftet under forældreorlov forhøjes fra 135 kroner til 140 kroner.
* Anciennitetskrav for uddannelse, der støttes af Handlens Kompetenceudviklingsfond, sænkes fra ni til seks måneder.
* Medarbejdere får mulighed for en ekstra uges uddannelse i forbindelse med afskedigelse med støtte fra Handlens Kompetenceudviklingsfond.
* Arbejdsgivers bidrag til pension under barselsorlov forhøjes fra syv kroner pr. time til 8,5 kroner pr. time med virkning fra 1. juli 2014.
* Forenkling af arbejdstidsreglerne inden for fuldtids- og deltidsansatte. Det er også aftalt at øge opmærksomheden omkring medarbejdernes ønsker om ned- eller opnormering af den aftalte arbejdstid.
* Genetillæg reguleres med 1,5 procent pr. 1. marts 2014, med 1,6 procent pr. 1. marts 2015 og med 1,7 procent pr. 1. marts 2016.
Kilde: Dansk Erhverv og HK Handel.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet