- Det er med vemod, at Danmark i dag tager afsked med den største personlighed i nyere dansk industrihistorie. Mærsk Mc-Kinney Møller var en ener, som omgav sine medarbejdere og alle andre i det danske samfund med lige, udelt respekt og forventning om, at enhver yder sit.
- Hr. Møller elskede Danmark og svigtede aldrig sin omsorg for landet - både i sin enestående interesse for danske arbejderes dygtiggørelse og sin store betydning for dansk forskning og støtte.
Christian Friis Bach (R), udviklingsminister:
- Mærsk Mc-Kinney Møller har ikke bare sat et kæmpe aftryk på Danmark. Han har sat et fantastisk aftryk på hele verden. Man står næsten ikke i en by i Afrika, i Asien eller i Latinamerika uden, at der et eller andet sted rundt om hjørnet står en container med Mærsks logo på.
- Han har været en stærk aktør i at forbinde verdens lande og dermed også bekæmpe fattigdom, og i stort set alle de lande, vi er, er Mærsk til stede og i gang med at investere i fattige lande og i fattige mennesker. Derfor går hans eftermæle langt ud over Danmarks grænser."
Niels Due Jensen, fondsbestyrelsesformand i Grundfos:
Danmark har mistet en foregangsmand. Mærsk Mc-Kinney Møller formåede på forbilledlig vis at forvalte sin arv efter faren ved at udvide og udvikle virksomheden til at være den største og bedste inden for sit felt.
- Hans fornemmelse for rettidig omhu og ret til at have stærke meninger aftvang behørig respekt ude og hjemme. Mærsk McKinney Møller gjorde Danmark stor ære ude i verden og vil for altid være et ikon for dansk erhvervsliv.
Flemming Meyer, formand for Det Sydslesvigske Samråd:
- Talrige projekter rundt omkring i Sydslesvig og hjertelige besøg hos os vidner om, at det danske mindretal havde Mærsk Mc-Kinney Møllers ganske særlige opmærksomhed. Det danske virke i Sydslesvig blev fulgt med stor interesse og forpligtelse.
- I København lod han og fonden som et af de seneste projekter bygge Operahuset, og i Sydslesvig blev A.P. Møller Skolen i Slesvig den sidste storslåede gave fra ham og fonden.
James B. Cain, tidligere amerikansk ambassadør i Danmark, i dagbladet Børsen:
- USA bør være dybt taknemmelig for Mærsk Mc-Kinney Møllers liv og bidrag. Mærsk gjorde meget for at beskytte og forsvare de friheder, som vi sætter pris på som borgere i andet halvdel af det 20. århundrede.
- Han sagde, at hans favoritamerikaner - foruden hans mor - var Thomas Watson, den legendariske stifter af IBM. Watson, sagde han, "havde gjort mere for at stimulere global vækst og menneskelig udvikling end nogen andre han nogensinde havde mødt".
Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF):
- Mærsk Mc-Kinney Møller har spillet en stor rolle for dansk erhvervsliv og for Det Blå Danmark. Med dygtighed og fremsynethed formåede Mærsk Mc-Kinney-Møller at skabe en global virksomhed, og hans virke vækker genklang og beundring i hele verden.
- Mærsk Mc-Kinney Møller havde gennem hele sit liv en glimrende forståelse for, hvordan en moderne virksomhed agerer i vores globaliserede verden. Han vidste, at høj kvalitet og ordentlighed var - og er - den rette kurs frem.
Borgmester i Svendborg, Curt Sørensen (S). Mærsk Mc-Kinney Møller blev udnævnt til æresborger i Svendborg i 2001:
- For Svendborg og Sydfyn betød Mærsk Mc-Kinney Møller meget. Det var i Svendborg, at virksomheden blev grundlagt, og det har gennem mange år været med til at skabe opmærksomhed for området.
- Mærsk Mc-Kinney Møller glemte aldrig virksomhedens historie på Sydfyn. Og det har gennem årene også betydet, at han har haft stor opmærksomhed og veneration for Svendborg og Sydfyn.
Lars Barfoed, formand for De Konservative:
- Mærsk Mc-Kinney Møller vil altid fremstå som et forbillede for dansk erhvervsliv med sit evige engagement og beundringsværdige initiativrighed. Hr. Møller udviste rettidig omhu lige til det sidste. Det kan man kun have stor respekt for.
- Jeg er sikker på, at virksomheden også i fremtiden vil være præget at samme flid og robusthed. Navnet Mærsk er kendt i hele verden - et brand og et familienavn, som også fremadrettet vil gavne Danmarks navn, omdømme og velstand.
Anders Samuelsen, partileder, Liberal Alliance:
- Mærsk Mc-Kinney Møller var inkarnationen af dansk iværksætteri og flid. Han bar den ånd, som gjorde Danmark til et rigt land, og som det er nødvendigt at understøtte og fastholde, hvis Danmark skal tilbage på vejen mod vækst og velstand.
- Mærsk Mc-Kinney Møller var en sand kæmpe af internationalt format, hvis betydning for Danmark ikke kan overvurderes.
Lars Løkke Rasmussen, tidligere statsminister og nuværende formand for Venstre:
- Jeg har altid følt mig lidt stolt over at være dansk, når jeg i uvejsomt terræn i et fremmed land pludselig har set en Mærsk-container. Og med mig, mange andre. Hvem er ikke stødt på et af de store Mærsk-skibe ude i verden?
- Og hvem har ikke lagt mærke til Operaen, Amaliehaven foran Amalienborg, gymnasiet i Slesvig eller de andre donationer fra mæcenen Møller, der har gjort Danmark rigere - ikke bare materielt, men også kulturelt.
/ritzau/
Seneste artikler
Tom og lokalsamfundet sendte en redningskrans og fik et nyt hus tilbage
Kontrol udløste adskillige sigtelser
Vandet var populært hos årets studenter
NFH-træner ser muligheder for at gå videre
Ulovligt hotel: Kommunen fandt 52 sengepladser i enfamiliehus
Mest læste artikler
Seneste prognose varsler knap så høje temperaturer på LF
Politiet undersøger mistænkelige dødsfald på Falster
Ny restaurantejer: - Der skal være noget for enhver smag
Chokeret nabo: - Det er sgu underligt i sådan en lille by
Medie: Lollik savnet efter kæntring