SAS-chef går 20 procent ned i løn
Foto: Scanpix Sweden/ Scanpix /Scanpix
Scanpix Sweden/ Scanpix /Scanpix
Ikke kun medarbejderne, men også ledelsen i SAS må holde for i den nye spareplan.
SAS-koncernchef Rickard Gustafson går således 20 procent ned i løn. Det oplyser den norske nettjeneste E24.
- Der er lagt op til, at den øvrige ledelse får lønnen skåret ned med mellem 15 og 18 procent, oplyste SAS-chefen på en telefonkonference om spareplanen.
Ifølge regnskaber fra SAS kunne Rickard Gustafson inden ændringerne glæde sig over en årlig aflønning på 10 millioner svenske kroner, svarende til ca. 8,7 millioner kroner.
Lønnedgangen vil dermed betyde et farvel til ca. 1,75 millioner danske kroner årligt for topchefen.
Hele spareplanen i SAS bygger på omfattende ændringer for de ansatte, der skal acceptere nye lønvilkår.
SAS-ledelsen vil ikke direkte oplyse, hvor stor lønnedgangen skal være blandt de ansatte for at få spareplanen til at gå op.
- Ingen skal behøve at sænke deres løn med mere end 15 procent, oplyste Rickard Gustafson ifølge E24 på telekonferencen.
De ansatte får nye og færre løntrin. Hvis grundlønnen med den nye skala falder med mere end 15 procent, bliver det kompenseret med tillæg, oplyser SAS i forbindelse med planen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned