SAS øgede trafik og passagertal i 2012
Flyselskabet SAS har i løbet af 2012 øget trafikken med seks procent, mens antallet af passagerer er gået op med 3,7 procent til 28,2 millioner. Det oplyser SAS, der fredag fremlagde tal for årets sidste måned.
Ifølge SAS selv betyder udviklingen, at man har øget markedsandelen for antallet af transporterede passagerer på det skandinaviske marked i løbet af året.
I december alene øgede SAS-koncernen trafikken med 2,4 procent. På de interkontinentale ruter steg trafikken med mere end otte procent, hvilket svarede til den forøgede kapacitet, som SAS udbød.
På grund af færre arbejdsdage i december blev kapaciteten sat ned på især de kortere ruter med mange forretningsrejsende. Det betød, at antallet af passagerer i løbet af måneden faldt med 2,6 procent.
- Trafikken var stabil i december og udviklede sig som forventet, siger Rickard Gustafson, koncernchef i SAS.
- I alt har vi sagt goddag til mere end en million ekstra passagerer i 2012. Samtidig kan vi notere en stabil og høj kundetilfredshed, siger Rickard Gustafson.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned