En af de kommende nøglespillere i en ny regering, Henrik Sass Larsen, må æde et personligt dårligt valg midt i jublen over, at Socialdemokraterne vinder magten.
Ved sidste valg fik han mere end 10.000 personlige stemmer, og selv om han siden er blevet langt mere profileret samt er nævnt som en mulig finansminister, så må han nøjes med 7314 stemmer ved dette valg.
Dermed bliver han overhalet af trafikordfører Magnus Heunicke med mere end 2000 stemmer.
Henrik Sass Larsen giver dagbladet BT skylden for det dårlige valg.
Han henviser til den sag, der hen over sommeren har kørt, hvor Henrik Sass Larsen og hans ven, Tommy Kamp, beskyldes for korruption.
De to blev beskyldt for at spise og drikke gratis på en café mod til gengæld at sikre caféen en udendørs bevilling. Siden er der kun kommet en politisag ud af sagen mod Tommy Kamp.
- Jeg har været i klørene på BT og det koster. Jeg blev hængt uretfærdigt ud, og det ville koste for alle politikere. Så det er jeg selvfølgelig ked af, siger han til jp.dk
Trods den mindre opbakning fra vælgerne understreger Sass Larsen, at han er godt tilfreds.
- Så længe jeg opnår over 7000 stemmer, så er jeg tilfreds. Og jeg er da glad for at være blevet genvalgt.
/ritzau/
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker