Schlüter gjorde Danmark til sikker havn
Det er præcis 30 år siden, at den borgerlige firkløverregering under ledelse af statsminister Poul Schlüter trådte til. Den indførte fastkurspolitikken, kronen blev bundet til først den tyske d-mark og siden til den fælleseuropæiske euro, da den blev født.
Det har gavnet danske økonomi og ikke mindst banet vejen for det rekordstore overskud, der er på betalingsbalancen selv om dansk økonomi kører i slæbespor og boligmarkedet er skrøbeligt, vurderer cheføkonom i Dansk bank, Steen Bocian.
Overskuddet på betalingsbalancen er det, der gør, at udlandet har tillid til dansk økonomi og betragter Danmark som sikker havn i lyset af den dybe eurokrise.
- Fastkurspolitikken har været den mest afgørende ændring i dansk økonomisk politik. Den har tvunget danske politikere til også at gennemføre upopulære reformer.
- Samlet set må vi konstatere, at vi gennem 30 år har haft en yderst ansvarlig økonomisk politik trods mange regeringsskift. Det nyder vi gavn af i dag, blandt andet i form af en meget stærk betalingsbalance, siger Steen Bocian.
Den er med til at sikre lave renter i en ellers usikker tid.
- Selv om euroen, som vi binder kronen til, er i dyb krise, så må vi da også konstatere, at der politisk ikke er mange, som stiller spørgsmålstegn ved fastkurspolitikken. Den har tjent os godt i dansk økonomi, fastslår Steen Bocian.
Betalingsbalancen satte rekord på en enkelt måned i juni med et overskud på 15,6 milliarder. I juli var overskuddet på 13,4 milliarder kroner. Set over det seneste år løber overskuddet op i 113,1 milliarder.
- Der er ingen tvivl om, at den stærke betalingsbalance er en af de vigtigste årsager til, at dansk økonomi gennem det seneste år er blevet opfattet som sikker havn for investorerne under den voldsomme europæiske gældskrise, siger Steen Bocian.
Overskuddet er et signal om, at vi kan finansiere vores private og offentlige gæld inden for landets grænser. Det gør Danmark mindre sårbar overfor den finansielle uro.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned