Danmarks første kvindelige statsminister Helle Thorning-Schmidt får følgeskab af otte kvinder blandt de i alt 23 ministre i den kommende S-R-SF-regering. Den officielle liste er identisk med den, som i løbet af søndagen løbende blev lækket til pressen.
Den nye regering tæller fem ministre mere end den afgående, og posterne fordeler sig med 11 til Socialdemokraterne, seks til De Radikale og seks til SF.
Ud over statsministerposten til Helle Thorning-Schmidt bliver følgende socialdemokrater ministre:
- Finansminister: Bjarne Corydon
- Justitsminister: Morten Bødskov
- Social- og integrationsminister: Karen Hækkerup
- Europaminister: Nicolai Wammen
- Minister for by-, bolig- og landdistrikter: Carsten Hansen
- Børne- og undervisningsminister: Christine Antorini
- Forsvarsminister: Nick Hækkerup
- Beskæftigelsesminister: Mette Frederiksen
- Transportminister: Henrik Dam Kristensen
- Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri: Mette Gjerskov.
De Radikales seks ministre er:
- Økonomi- og indenrigsminister: Margrethe Vestager
- Klima-, energi og bygningsminister: Martin Lidegaard
- Minister for udviklingsbistand: Christian Friis Bach
- Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser: Morten Østergaard
- Kulturminister: Uffe Elbæk
- Minister for ligestilling og kirke og minister for nordisk samarbejde: Manu Sareen.
SFs ministre er:
- Udenrigsminister: Villy Søvndal
- Erhvervs- og vækstminister: Ole Sohn
- Minister for sundhed og forebyggelse: Astrid Krag
- Miljøminister: Ida Auken
- Handels- og investeringsminister: Pia Olsen Dyhr
- Skatteminister: Thor Möger Pedersen.
Posten som vicestatsminister er nedlagt.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde