Sejlklubber vrede over afgiftsstigning
Foto: Brian Bergmann /Scanpix
Brian Bergmann /Scanpix
Vreden over regeringens afgiftsstigning på 34 procent på bådes kaskoforsikringer breder sig.
Sejlklubber landet over henvender sig til folketingspolitikerne i deres område i frustration over dels stigningen, der kan koster klubbernes dyrt, dels at forslaget kommer "som en tyv om natten" og at høringsfrist på kun fire dage - hvoraf de to er i weekenden.
Det siger sejladschef i Dansk Sejlunion, Steen Wintlev.
- Jeg har fået mails fra sejlklubber landet over, der har henvendt sig til folketingspolitikere, der er valgt i deres lokalområde.
- Stigningen vil kunne sejlklubber med et rimeligt udbud af skolebåde, sikkerhedsbåde og følgebåde omkring 20.000 kroner ekstra årligt, siger Steen Wintlev.
Dansk Sejlunion vil nu bede om at få foretræde for Folketingets Skatteudvalg, fordi den meget korte høringsfrist ikke har givet mulighed for en ordentlig dialog med skatteministeren om forslagets konsekvenser.
- Vi har en række spørgsmål, vi gerne vil have svar på, blandt andet om det er rimeligt, at sejlklubber skal betale en ekstra afgift til staten for at forsikre sit materiel. De bruger masser af fritid på at lære unge og voksne at færdes sikkert til søs, siger Steen Wintlev.
Sejlunionen har henvendt sig til Skatteudvalgets medlemmer, og påpeger også, at krisen har påvirket bådbranchen og lystbådehavnene markant. Der er mange ledige bådpladser i lystbådehavnene.
En stigning i afgiften på 34 procent vil ikke gøre livet lettere hverken for bådbranchen eller lystbådehavnene. Økonomien i lystbådehavnene er i forvejen presset på grund af mange ledige bådpladser.
- En yderligere nedgang i antallet af sejlere vil forringe lystbådehavnenes økonomi og dermed vedligeholdelse og service i havnene. Det vil påvirke antallet af sejlende udenlandske turister og turistindtægterne, siger Steen Wintlev.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned