Seks af 10 langtidsledige ikke i aktivering
Seks ud af 10 langtidsledige er ikke i gang med nogen former for aktivering. Det viser nye opsigtvækkende tal, skriver Ugebrevet A4 tirsdag.
Og på trods af, at regeringens store mantra til at bringe ledige ud af arbejdsløshedskøen er uddannelse, uddannelse og uddannelse, er det kun hver 20. langtidsledige, der i dag er ved at uddanne sig
Og det er at svigte de arbejdsløse, mener fagforbundet 3F, der nu kræver mere aktivering.
- Vi svigter de ledige og deres familier, når vi lader en stor del af de arbejdsløse glide passivt mod at miste dagpengene, siger forbundssekretær i 3F, Per Christensen, der gerne ser, at der bliver hanket mere op i de ledige.
Hele 62 procent af samtlige forsikrede ledige er ikke i aktivering efter et års arbejdsløshed.
Det vil sige, at de ikke er i gang med eksempelvis et kursus eller i et job med løntilskud. Det fremgår af et notat fra 3F udarbejdet på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriet.
- Jeg ser gerne, at vi får andelen af passive - efter et års ledighed - ned på 10 procent eller derunder, siger Per Christensen til A4.
- Det er tudetosset bare at lade langtidsledige spilde tiden. Når folk har gået ledige i et år, bør de være i gang med aktivering, der bringer dem tættere på et arbejde, en uddannelse eller et skift af jobområde, fortsætter han.
Helt andre toner lyder fra chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Jørgen Bang-Petersen.
- Der er rige muligheder inden for de nuværende regler for at aktivere ledige på et tidligere tidspunkt ud fra en bedømmelse af, hvad der er bedst for den enkelte ledige, siger han til ugebrevet.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie