Servicekoncernen ISS fik C20-comeback med et lille plus
Den danske servicekoncern ISS gjorde mandag en god figur i sit comeback i eliteindekset C20. Således lukkede aktien med en stigning på 0,7 procent til kurs 194,4, hvilket var den tredjebedste stigning i indekset - kun overgået af FLSmidth og Carlsberg.
ISS var tilbage i 2005 også medlem af det toneangivende danske aktieindeks, dengang KFX-indekset, men blev købt af børsen af Goldman Sachs og kapitalfonden EQT, som siden relancerede selskabet på børsen tidligere i år.
Dog skal man ikke lægge for meget i, at selskabet er indlemmet i C20-indekset. Det mener Nordeas chefaktiespecialist Michael Borre, der vurderer, at det snarere er prestige end kursmæssige fordele, der normalt forbindes med et medlemskab af C20.
- Det er selvfølgelig altid rart at være en del af det mest omtalte aktieindeks i Danmark. Det giver noget ekstra opmærksomhed til ens virksomhed, men herudover er effekten nok marginal.
- Selv om C20-indekset er det indeks, vi alle læser om i avisen og ser omtalt på tv, så bruges det ikke så meget af professionelle investorer, konstaterede Michael Borre til Ritzau Finans inden markedets åbning.
Der blev mandag handlet ISS-aktier for 25 millioner kroner svarende til en omsætning på i alt 129.123 styk. Dermed var handlen faktisk noget mindre end det daglige gennemsnit på 298.203 styk siden børscomebacket i marts, hvor aktien vendte tilbage på fondsbørsen i København.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned