- Vi bliver nødt til at have et charter eller nogle retningslinjer i forhold til de lønningsordninger, som har været i de statsejede virksomheder, siger han.
- Retningslinjerne skal gælde i alle statslige virksomheder og virksomheder, hvor staten er aktionær, siger Jonas Dahl.
- Det skal sikre, at bestyrelsen bliver inddraget, hvis man skal lave nogle ekstraordinære ansættelseskontrakter, så vi dermed også sikrer, at vi varetager skatteydernes og befolkningens interesser, siger han.
De kommende retningslinjer skal også give politikerne bedre mulighed for at holde bestyrelsen ansvarlig for lønninger, der ligger ud over det rimelige.
- Det er klart, at bestyrelsen også har et ansvar for at sikre, at når de her retningslinjer er indført, så bliver der udvist et vist mådehold i statslige virksomheder, siger Jonas Dahl.
Dongs topchef Anders Eldrup er blevet fyret, fordi en underdirektør fik en højere løn end Eldrup og havde en fratrædelsesordning på 20,2 millioner kroner. En aflønning, som bestyrelsen ikke har været vidende om.
Men Jonas Dahl fastslår, at retningslinjerne ikke vil føre til et decideret lønloft, ligesom han har stadigvæk har tillid til Dongs bestyrelsesformand, Fritz Schur.
- Men det understreger behovet for de her retningslinjer, siger han.
Jonas Dahl anerkender, at der i forvejen var nogle regler for aflønninger i Dong, som er blevet brudt af Anders Eldrup, men fastholder alligevel behovet for nogle generelle retningslinjer.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker