Sådan lyder konklusionen i en opsigtvækkende rapport fra de økonomiske vismænd, og den konklusion tilslutter SF sig.
- For SF er det ikke længere en mulighed, at serviceeftersynet ikke fører til ændringer af fordelingen af overskuddet fra Nordsøen. Der skal mere i danskernes fælleskasse, end der kommer i dag, siger SF's politiske ordfører, Jesper Petersen.
Han vil dog ikke lægge sig fast på et tal for, hvor stor en del af nordsøoliepengene der skal ryge i den danske statskasse.
- Men det er uomgængeligt, at serviceeftersynet skal føre til, at staten får mere ud af olieværdierne. Vurderingen er, at vi går glip af 10 milliarder kroner om året, siger han.
Ifølge vismændenes rapport er det kun 70 procent af ressourcerenten, der lige nu havner i statskassen. Til sammenligning ryger hele 85 procent af ressourcerenten i Norge i den norske statskasse.
Det er 15 procent mere, end den danske stat får ud af nordsøguldet.
- Det er en meget slående sammenligning med Norge, der viser, at vi i Danmark betaler alt, alt for meget for at få olien hentet op, siger Jesper Petersen.
- Det skal selvfølgelig være en ordentlig forretning for selskaberne, men danskerne skal ikke tages ved næsen, som de bliver i dag.
Den eksisterende Nordsøaftale blev vedtaget af V, K, DF og R i 2003.
Aftalen løber indtil 2042 og indeholder en omstridt klausul, der siger, at de såkaldte DUC-selskaber Shell, Chevron og A.P. Møller Mærsk skal have kompensation, hvis staten øger beskatningen.
En aftale, som Jesper Petersen kalder hovedløs og naiv. Han håber nu på, at både oppositionen og de tre DUC-selskaber er villige til forhandling.
Han forventer, at der kan ske nye forhandlinger i efteråret på baggrund af serviceeftersynet af aftalen.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde