Skær 1300 kroner af varmeregningen med sommerluk
Et drej på ventilen kan for en parcelhusejer med fjernvarme i rørene betyde en besparelse på op mod 1300 kroner.
Og lukker du helt for varmen, når sommeren kommer, er gevinsten for miljøet også stor. Hvis alle fjernvarmebrugere i Danmark lukker for sommerventilen på deres fjernvarmeanlæg, sparer de typisk fem procent på deres energiforbrug og mindsker udledningen af CO2 med 100 kilo.
Ser man på den totale miljøgevinst, hvis alle går ud og slukker for fjernvarmen på anlægget, betyder det, at der slippes 180.000 ton mindre CO2 ud.
Men fordi mange blot skruer ned for varmen og ikke lukker helt for den, sætter hovedstadens forsyningsselskab Hofor og Energitjenesten 15. maj gang i en kampagne, hvor man gør opmærksom på den lille ventil.
- Med omtanke og en lille indsats kan vi alle spare på energien. Jeg håber, at endnu flere i år vil være med til at sommerlukke, når fyringssæsonen slutter, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) om kampagnen.
Mens et gennemsnitligt parcelhus sparer 1300 kroner ved at sommerlukke. Besparelsen afhænger af prisen på fjernvarmen - og i København vil man kunne spare cirka 500 kroner årligt, fordi fjernvarmen i København er relativ billig i forhold til andre steder i Danmark.
- Omkring halvdelen af de danske hjem med fjernvarme glemmer at sommerlukke, eller gør det forkert. I Københavnsområdet er andelen endda endnu højere. Her kører tre ud af fire anlæg uforstyrret videre, siger projektleder hos Hofor Jimmi Engberg.
Er varmekilden i huset ikke fjernvarme, kan det godt svare sig at se på olie- eller gasfyret for at spare penge. For at undgå, at der pumpes opvarmet vand ud i radiatorerne om sommeren, selv om de er slukket, kan man slukke for cirkulationspumpen.
På www.sommerluk.dk kan man se, hvordan man justerer de forskellige varmeanlæg.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie